Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Vandspring. 143 gaaer fra dette Bassin, igjennem det overste Kar, næsten ned til Bunden af det ncderstc; Roret g gaaer fra det nederste Kar næsten til Langet af det overste Kar. Piben gaaer næ- sten til Bunden af det øverste Kar; dette maa, naar Spring- vandet sial brngcs, næsten fyldes med Vand, hvilket steer ved at strne det Hverste af Piben og hælde Vand igjennem dens Ror. Dersom nu Skaalen r fyldes med Vand, vil strax der, paa cn Straale springe op fra s, næsten ligesaa hoi som rct p, og som synes at være det Vand, der var gydet i Skaa- len r og saaledes hcevedcs over sin egen Vandhoide. Men det hele Redsiab er intet uden et Vandspring med sammen- trykt Luft, ligesom Heronskuglen (S. 108). Thi Vandet, der gydes i Skaalen, løber igjennem Roret p ned i det lavere Kar o, i hvilket Luften bliver sammentrykt ved den Bandseile, der befinder sig i y, og da denne Lnft, formedelst Roret g, staaer i Forbindelse med Luften i det overstc Kar, bliver ogsaa denne sammentrykt og driver saaledes Vandet i det øverste Kar igjennem Piben s i Vcirct. Denne Maskine, som i den Skikkelse, hvori den er bc- sircvcn, tjener blot til at vise Virkningen af den sammentrykte Lnft, men forresten er et Lcgctsi, er med nogle Forandringer Grundlaget for en acrostatisk Lampe, hvis Oliebcholder er under Flammen, og hvor Olien oppumpes ved cn anden Deel Olie, som synker ued i Lampens Fod. Ogsaa har Z-ll gjort cn vigtig Anvendelse af den til at udpumpe Grubcvandet i de ungcrskc Bjergværker nær Chemnitz. Lommando-Vandspringet er afbildet Fig. 81 og afhcen- gcr ligeledes af Lufttrykket; t er et Kar, der indeholder Vand, og som foroven maa være lufttæt; det holdes oppe af Støtten v, som er et stort Ror, der naacr næsten til det Averste af t; forsijellige smaae Piber, u, u, u, u, som gaae nedad, ere loddede i Bunden nf Karret t\ hele Maskinen staaer paa cn Skaal, der kan opfange Vandet, og i Bunden af denne er et Ror, hvis Aabuing maa være noget mindre end alle Aabnin- ger af Piberne u, u, u, u, tilsammen. Folgen heraf er, at Piberne ville afgive mere Vand, end der kan lobe ud af x; saasnart nu Vandet saaledes i Skaalen dynger sig op, at det