Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

144 Vandtryklcere. staaer over Mundingen af Roret v, kan ingen Lrrft mere trænge op i t, og Piberne ophore at rinde. Men, naar Ro- rets Munding atter bliver fri, ved at Vandet strømmer ud af x, begynde Piberne atter at lobe. En Person, som nn be, finder sig i en Afstand, men lægger Mærke til, naar Roret er nær ved at blive frit, og naar det er ved at spærres af Vandet t Skaalcn, kan synes at befale Piberne at springe eller ophore. For at fylde Karret t, maa det vendes om, og Vandet hældes ind ad Roret v; naar Roret er lukket forneden, holdes Van- det i Karret ene af Lufttrykket, desaarsag maae Piberne ikke heller have formegen Vide, for at ikke Luften flal trænge indad disse ved Siden af det udstrømmende Vand. Man kan fcnnnc Vandspringe af forskjcllige Skikkelser red at skrue paa Springpiberne Kapfler med forsijelltge 2lab, ningcr. Saaledes kan frembringes Vandspring i Form af en Vifte, c ti Dug (nappe d’eau), et Ar o. s. v. Disse Kunst- siykker anvendtes i forrige Tider paa Lyststotte, hvor man en- ten ved Natnr eller Kunst havde hsitliggende Vandbeholdnin- ger, saasom i Versailles, paa Wilhelmshöhe nær (Las- se! i Schwezrngsn nær Mannheim o. s. v. Man har allerede viist (Side 132), at Grunden, hvorfor Legemer siyde paa Overfladen af Dædfler, er den, at der frem- bringes en mechanist Ligevægt imellem dem og den Deel af Vædsken, som de bortdrive; tyi intet Legeme vil svømme eller flyde ovenpaa, uden at det synker noget ned eller jager Noget af Vcedsien bort. En Baad f. Cx., der flyder paa Syvand, vil synke til cii vis Dybde i samme; men, naar samme Band feiler opad en Flod, og saaledes kommer i fcrsit Dand, vil den synke dybere ned, eftersom det ferste Vand er lettere end det salte, og altsaa en storre Deel af HUnt end af dette behoves for at opvcie Baadcn, og maa altsaa af denne jages bort. Endvidere, dersom et Legeme er faa tungt, at det endogsaa, naar det aldeles nedsænkes, ikke kan bortjage en Vandmasse, liig dets egen Vægt, vil ingen Ligevægt finde Sted, men det vil faae Overmagt og synke. Imidlertid, skjondt Legemet syn- ker, bortjager det en Vandmasse, om ikke det liig i Vægt, dog -et liig i Omfang, og derfor vil dets Vægt eller Synkekrast