Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Ottende Afsnit. WSdranliK. eller Vandets Bevægelseslære. Ligesom den Green af Videnskaben, der kaldes Hydrostatik eller Vandtryklcere, betragter Vægten og Trykket af Vcedster og deres Virkninger paa de Legemer, der besinde sig i samme,, saaledes indsirænker Hydrauliken eller Vandets Bevægelseslære sig mere særskilt til Bevægelsen af Vædsker og Indretningen, af de Redsiabcr og Mastiner, hvorved saadan Bevægelse frem- bringes og styres. Veedsierv Bevægelse frembringes ved deres egen Vægt, ved Berorclse af andre Legemer, som allerede ere i Bevægelse, eller ved et af Kunsten frembragt Tryk, som det er Tilfældet i de forstjclligc Pumper og Vandmasiiner. Den forste af disse Aarsagcr bringer saaledes Vand til at lobe fra et hoicre Sted til ct lavere, naar dertil Lejlighed gives, hvoraf forklares, at alle Floder lobe fra deres Kilder i Soen, og saaledes udbre- der Vandet sig ligeligen over hele Verdenshavet, som stgaer overalt lige helt, uden forsaavidt det forandres af Ebbe og Flod, Vinde eller andre locale Aarsagcr. Et Sporgsmaal opstaaer aldeles natnrligcn ved at Flo- derne saaledes flyde nedad, nemlig: da saaledes Vandet ud- flyder uden at blive synlige« erstattet eller atter at vende til- bage, hvor er da den bestandige, højtliggende Kilde, som stedse giver Floderne Næring og nibrig udtommes? Regnen og de af Naturen dannede Væld, som flyde udaf Jordens Indre ere naturligviis de Midler, hvoraf dette Tillob opstaaer. Regnen