Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

160 Vandets Bevægelseslære. have vi forhen omtalt (S. 105), den har vistnok stor Andeel i disse Virkninger; men dog befindcs Regnmængden, som fal- der i et bestemt District, stedse at være langt mindre end det Vand som stadigen udstrømmer af Kilderne i det samme Di- sirict; Regnen virker desuden almindeligen paa cn gandsie an- den Maade, thi scedvanligen bevirker den, at Floderne op- svulme og foraarsage Oversvømmelser, aldeles anderledes end den stadige og regelmæssige Strøm, som kommer fra Kilderne. Naar Negn falder til Jorden, eller Snce begynder at smelte, vil en stor Deel Vand trænge i Jorden og vil hjælpe til at danne Kilder; og sanledes afharnge disse upaatvivleligen for cn stor Deel, heraf, men tillige skeer stedse en langsom og næsten umærkelig Fordunstning i Atmosphcrren og disse ved Dunster fortætte sig atter, saa at heraf langt snarere Kildernes stadige Næring opstaacr end af de tilfældige Negnsiyl eller Snecns Optyen. Da Astronomen Dr. Halley opholdt sig paa Sen St. He- lena bemærkede han denne stadige Fordunstning, idet han fandt Glassene paa sine Kikkerter stedse bedækkede med vandagtige Dunster, om ogsaa Luften var nok saa klar, og skjondt han var over 2000 Fod over Havets Overflade. De Undersøgelser, han gjorde, bcviiste, at den Vandmasse, der opslugtes af Luf- ten, var langt større, end man forhen havde antaget. Han udregnede, at under den Varmegrad, som i Almindelighed fandt Sted paa St. Helena, gav 10 Qvadrattommer af Soen 1 Cubiktomme Vand eller i Vægt omtrent 1 Lod i cn Tid as 12 Timer eller fra Solens Opgang til dens Nedgang, saale- des vilde en Qvadratmiil af Havet give henimod 300 Millioner Pund i een Dag. Heraf ville vi altsaa knnnc forklare os, hvorledes alle Kilder fremkomme, og ogsaa, hvorledes Middel- havet kan uden at flyde over afsætte alt det Vand, som strøm- mer idet fra de mangfoldige Floder, som deri have deres Ud- lob. Imidlertid lader Halley's Beregning sig ikke vel udstrække over hele Jorden, da just den varmere Lnft i Egnene uær Li- nien kan modtage flere vandagtige Dunster end den koldere Luft nær Polerne. Men man har dog overbcviist sig om, at de» uddunster en Trediedeel mere Vand end det, der atter