Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Kilder, Regnmaaler. 161 vender tilbage som Regn, Snee eller Hagel; hiint Vand maa altsaa antages at vende umærkeligt tilbage til Iorden, enten strax som Dug, eller ogsaa som Taage; og, da de hoiere lig- gende Steder ere koldere end de lavere, vil den største Mængde af Vand fortættes paa Toppen af Bjergene, som ogsaa til- trække Skyerne; paa denne Maade kunne vi forklare, hvorle- dcs Kilder kunne opstaae hyit oppe paa Bjerge, eftersom det ene er ved Fordunsining og Dunsternes Fortætning, at Vand kan fores til saa hoitliggende Steder. Kilder hidrøre saaledes i Almindelighed fra det Vand, som paa denne Maade bringes tilveie, og som endnu forsges ved tilfældige Regnflyl. Vandet, der saaledes tilvejebringes, synker ued eller trænger ind i Jorden, indtil det træffer et Jordlag, f. Er. af Leer, Steen eller deslige, som er nigjen- nemtramgeligt og forbyder det altsaa at synke end mere ned; her opdynger det sig, men, formedelst dets stadige Stræben at trænge ned, bryder det igjcnnem Jorden og viser sig som en Kilde paa dens Overflade, eller, skulde det ikke saaledes kunne undslippe, forbliver det skjult, indtil man graver en Brønd just ned til den Dybde, hvori det besinder sig. Kilder kunne saaledes ikke betragtes som scersiilte Vandaarer; thi Udpumpe vi een Brond aldeles, saa at den holdes tor i flere Uger, saa ville alle andre Brønde rundt om ligeledes udterrcs, og saa- ledes indsee vi, at imellem alle Vandaarerne i et hcclt District er en vis Forbindelse. For altsaa at udfinde Vandaarerne vil en Kundskab i Geologien eller i Læren om Jordens indre Beflaffenhed være af største Vigtighed, ja vi ville være istand til, naar vi kjende Ordenen af Jordlagene, med hyi Grad af Sikkerhed ved Hjælp af saadanne Kundskaber at kunne angive, om og hvor Vand findes, ja endog i mange Tilfælde vil man med megen Bestemthed kunne angive den Dybde, hvori det findes. For at undersøge den Vandmasse, der falder paa Ior- dcn som Regn, anvendes i Almindelighed et Redskab, som kal- des Regnmaaler. Dette besiaaer sorn oftest af en stor Blik- eller Kobber-Tragt, saaledes indrettet, at dens yvcrste Aabning just bar et bestemt Fladcmaal f. Ex. een Qvadratfod, denne (11)