Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Kilder, Regnmaaler.
161
vender tilbage som Regn, Snee eller Hagel; hiint Vand maa
altsaa antages at vende umærkeligt tilbage til Iorden, enten
strax som Dug, eller ogsaa som Taage; og, da de hoiere lig-
gende Steder ere koldere end de lavere, vil den største Mængde
af Vand fortættes paa Toppen af Bjergene, som ogsaa til-
trække Skyerne; paa denne Maade kunne vi forklare, hvorle-
dcs Kilder kunne opstaae hyit oppe paa Bjerge, eftersom det
ene er ved Fordunsining og Dunsternes Fortætning, at Vand
kan fores til saa hoitliggende Steder.
Kilder hidrøre saaledes i Almindelighed fra det Vand,
som paa denne Maade bringes tilveie, og som endnu forsges
ved tilfældige Regnflyl. Vandet, der saaledes tilvejebringes,
synker ued eller trænger ind i Jorden, indtil det træffer et
Jordlag, f. Er. af Leer, Steen eller deslige, som er nigjen-
nemtramgeligt og forbyder det altsaa at synke end mere ned;
her opdynger det sig, men, formedelst dets stadige Stræben at
trænge ned, bryder det igjcnnem Jorden og viser sig som en
Kilde paa dens Overflade, eller, skulde det ikke saaledes kunne
undslippe, forbliver det skjult, indtil man graver en Brønd
just ned til den Dybde, hvori det besinder sig. Kilder kunne
saaledes ikke betragtes som scersiilte Vandaarer; thi Udpumpe
vi een Brond aldeles, saa at den holdes tor i flere Uger, saa
ville alle andre Brønde rundt om ligeledes udterrcs, og saa-
ledes indsee vi, at imellem alle Vandaarerne i et hcclt District
er en vis Forbindelse. For altsaa at udfinde Vandaarerne
vil en Kundskab i Geologien eller i Læren om Jordens indre
Beflaffenhed være af største Vigtighed, ja vi ville være istand
til, naar vi kjende Ordenen af Jordlagene, med hyi Grad af
Sikkerhed ved Hjælp af saadanne Kundskaber at kunne angive,
om og hvor Vand findes, ja endog i mange Tilfælde vil man
med megen Bestemthed kunne angive den Dybde, hvori det
findes.
For at undersøge den Vandmasse, der falder paa Ior-
dcn som Regn, anvendes i Almindelighed et Redskab, som kal-
des Regnmaaler. Dette besiaaer sorn oftest af en stor Blik-
eller Kobber-Tragt, saaledes indrettet, at dens yvcrste Aabning
just bar et bestemt Fladcmaal f. Ex. een Qvadratfod, denne
(11)