Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

162 Vandets Bevcrgelseslcrre. Tragt er fastgjort pna Toppen af en Bygning, hoit nok for at ikke Kastevinde, som dannes imellem nære og hoie Gjenstande, sknlde tilføre eller bortføre Noget af den naturlige» faldende Regn; den frie Aabning af Tragten opfanger saaledes Regnen og leder denne igjennem et snævert Ror ned i et efter Cnbik- tommcr i Grader inddeclt Nor. Forbindingsreret bor veere snævert for at hindre Fordampning. Man kan ogsaa maale det nedflydende Vand, og heraf beregne Vandhoiden, ihvorvel dette er mere besværligt, end den umiddelbare Iagttagelse af Vandhsiden i det inddeelte Nor. Ved at sammenligne de for- skjcllige Regnmængder til forstjellige Tider i samme Land eller i forstjellige Lande, faae vi eil Udsigt over denne Gjenstand, der med Hensyn til Climaet og Planternes Veext er af højeste Vigtighed.') Vand drives frem af samme Tyngdekraft, som virker paa faste Legemer, og fslgeligen, hvis det falder lodret ned, vil dette siee med stedse tiltagende Bevægelse, saaledes som det er forhen forklaret (S. 18). Diane det flyder i en Strem, som i Canalcr eller Floder, faa sie er dette i Folge af, at den Eli- de af Canalen eller Floden, hvorimod det henstromnicr, er lavere end den, hvorfra det ndstrommer, i hvilket Tilfælde Bc- vægclscn er at sammenligne med Bevægelsen paa Skraaplanet. Men, da de enkelte Dele af Vcedskerne cre uden Sammenhæng og saare bevægelige, er disses Bevægelse langt uregclmæssi- gere, end de faste Legemers, og medfører en Deel meget indviklede Omstændigheder, som gjor Undersøgelsen usikker, saa- meget mere, som ikkun faa Forsog i det Store ere blevne an- stillede, af hvilke man kan udlede Grundlaget for Beregnin- gerne. Naar et fast Legeme bevæger sig, vil dets Dele, ifølge Legemets naturlige Bcsiaffenhed, forblive samlede, og vi kunne med Bestemthed angive den Rivningsmodstand, det lider, idet *) I den forhen anførte (S. 95) Afhandling afHr. Prof. I. F. Schouw meddeles de Forsigtighedsregler, man har at iagttage ved Obser- vationer med Regnmaaleren. I samme Forfatters Meteorologie ville vi erholde for vort Fædreneland en Udsigt, saavidt den kan gives, over Forholdet af Regnens Mængde i de forstjellige Aars- tider.