Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Udlob af Aabninger. 165 let ende sig i et lidet Nor; men, ganer dette op i Karret, som er Tilfældet Fig. 87, da danne sig Strømninger af en anden Skikkelse, saaledeö som det er antydet ved Pilene, og herved opdynges Vandet imod Siderne, saa at Udløbet end mere hindres. Den store Isaab Newton, hvis Genre vi siylde Opda- gelsen af saamange Naturlove, har ved dybsindige mathemati- ske Undersøgelser fundet, ot det Legeme, som vilde indeslutte alle de Stromme, der gik fra Overfladen af Vandet ned imod -Hullet, havde en egen kegledannet Skikkelse, hvis krumme Overflade kunde tænkes frembragt ved Omdrcining af en krum Linie, fom maatte kaldes en hyperbel af fjerde (Drben, til- deels liig den meer almindeligen bekjendte Hyperbel af anden Orden, som fremkommer ved nt skjcere en Kegle; en anden Naturkyndig Venturi, der har anstillet mange Forseg over den forsijellige Udstrømmen af forsijelligen dannede Huller og Piber, anvendte dette, idet han gav den nederste Deel af Kar- ret den Form, fom Vandet saaledes under Udstrømningen faaer af Naturen, pan den Maade, som det er afbildet Fig. 89 eller vel endog ved at fortsætte den krumme Linie og lade Aabningen atter udbrede sig, som i Fig. 90; derved erholdt han langt stsrre Udstrømning, end tilforn, nemlig 98 Potter, i samme Tid, som forhen (Side 1G4) enten 82 eller 62 Pot- ter. Ved en saadan Skikkelse af Udlobshullet erholdt han nlt- saa i en given Tid den største Vandmasse. Det er indlysende, at disse Exempler ikke passe til bety- delige Længder af Ror, men blot til det hurtige Udlob fra Vandbeholdere, og de ere ogsaa allene anførte for at vise, ved hvilke simple Midler Udløbet kan hindres eller befordres. Un- dersogelsen af Bevægelsen af Vædsier og af Hindringerne for samme, horer til de meest indviklede og dybtgaaeudc Gjenstande af den mathcmatisic Physik og ligge liden for dette Værks Plan. 2 Udførelsen ville vi, som en Felge af Theorie og Praxis, kunne antage, at Vandet kan flyde igjennem Ror, imellem 2 øg 7 Tommer i Gjcnnemsnit, naar de ligge vandret, med en Hurtighed af 3 Fod i eet Secund uden betydelig Rivningsmodstand, med mindre Rerets Længde er overordent-