Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Udlob af Aabninger. 165
let ende sig i et lidet Nor; men, ganer dette op i Karret, som
er Tilfældet Fig. 87, da danne sig Strømninger af en anden
Skikkelse, saaledeö som det er antydet ved Pilene, og herved
opdynges Vandet imod Siderne, saa at Udløbet end mere
hindres.
Den store Isaab Newton, hvis Genre vi siylde Opda-
gelsen af saamange Naturlove, har ved dybsindige mathemati-
ske Undersøgelser fundet, ot det Legeme, som vilde indeslutte
alle de Stromme, der gik fra Overfladen af Vandet ned imod
-Hullet, havde en egen kegledannet Skikkelse, hvis krumme
Overflade kunde tænkes frembragt ved Omdrcining af en krum
Linie, fom maatte kaldes en hyperbel af fjerde (Drben, til-
deels liig den meer almindeligen bekjendte Hyperbel af anden
Orden, som fremkommer ved nt skjcere en Kegle; en anden
Naturkyndig Venturi, der har anstillet mange Forseg over
den forsijellige Udstrømmen af forsijelligen dannede Huller og
Piber, anvendte dette, idet han gav den nederste Deel af Kar-
ret den Form, fom Vandet saaledes under Udstrømningen
faaer af Naturen, pan den Maade, som det er afbildet Fig.
89 eller vel endog ved at fortsætte den krumme Linie og lade
Aabningen atter udbrede sig, som i Fig. 90; derved erholdt
han langt stsrre Udstrømning, end tilforn, nemlig 98 Potter,
i samme Tid, som forhen (Side 1G4) enten 82 eller 62 Pot-
ter. Ved en saadan Skikkelse af Udlobshullet erholdt han nlt-
saa i en given Tid den største Vandmasse.
Det er indlysende, at disse Exempler ikke passe til bety-
delige Længder af Ror, men blot til det hurtige Udlob fra
Vandbeholdere, og de ere ogsaa allene anførte for at vise, ved
hvilke simple Midler Udløbet kan hindres eller befordres. Un-
dersogelsen af Bevægelsen af Vædsier og af Hindringerne for
samme, horer til de meest indviklede og dybtgaaeudc Gjenstande
af den mathcmatisic Physik og ligge liden for dette Værks
Plan. 2 Udførelsen ville vi, som en Felge af Theorie og
Praxis, kunne antage, at Vandet kan flyde igjennem Ror,
imellem 2 øg 7 Tommer i Gjcnnemsnit, naar de ligge vandret,
med en Hurtighed af 3 Fod i eet Secund uden betydelig
Rivningsmodstand, med mindre Rerets Længde er overordent-