Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
166 Vandets Bevægelseslære.
ligcn stor. For altsaa at finde den Vandmasse, som et Ror
v'l afgive r en vis Tid, er det ene fornødent at beregne det
cubisie Indhold af et 3 Fod langt Stykke af det og multipli-
cere det med Antallet af Secunderne, som indeholdes i Tiden.
Indretningen af de forsijellige Maskiner for at hæve eller
bevæge Vandet og omvendt for af dets Tryk og Bevægelse at
frembringe en eller anden anvendelig Kraft, afhænger som en
naturlig Folge af en Undersøgelse om Naturen af Bevægelsen,
Sidetrykket, Tyngdekraften og Momentet af Vcedsierne, hvilken
sieer i de Dele af den anvendte Mathematik, der theoretisit
afhandle Vandtrykleeren og Vandets Bevægelseslære. Ved
Dannelsen af enhver Dandmasiine maa man stedse erindre,
at Vandet har en stadig Tilbøjelighed tit at falde, hvilket vel
i een Henseende bliver den betydeligste Vanskelighed at over-
vinde, men i anden Henseende jnst er det, der giver Vandet
Kraft, og, ligesom Vand ikke kan stige over dets naturlige
Vandspejl uben ved een eller anden ydre Kraft, sanledes kan
det ved at falde ikke heller selv frembringe større Kraft, end
den, der skyldes dets Masse og dets Faldhoide; thi dette vilde
aldeles stride mod Grundsætningen for Vædskerv Ligevægt
(Side 131).
Det velbekjendte Nedstab, Hæverten, kunde ved forste
Skekast synes at være en Undtagelse fra denne Regel; thi det
bestaaer af intet videre end af et frummet Nor rst, Fig. 91,
hvis ene Ende eller Been r stikker i en Vcedsie, der befinder
sig i et Kar, som flal tømmes; sættes nu Munden eller en
Sugepumpe til den anden Ende, indtil al Luft uddrages, og
Vædsien træder over i Grenen st, vil den flyde ud af t saa-
lamge Noget deraf er tilbage i Karret, eller indtil Spærhanen
ved t lukkes; og, naar denne Hane atter aabnes, vil Vædsken
atter begynde at styde, endskjmrdt Bøjningen s kan være over
en Snees Fod over Overfladen af Vcedsien i Karret. Men,
undersøge vi dette Redskab nærmere, da er det just ovcreens-
stemmende med Lovene for Beedskers Ligevægt; thi, er Benet
st’é lodrette Hvide mindre end den lodrette Horde fra Vand-
spcilet r til Punctet s, vil intet Vand flyde ud af t, Noget,
(om vi let kunne forsøge ved blot at vende Hæverten om, saa