Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
166 Vandets Bevægelseslære. ligcn stor. For altsaa at finde den Vandmasse, som et Ror v'l afgive r en vis Tid, er det ene fornødent at beregne det cubisie Indhold af et 3 Fod langt Stykke af det og multipli- cere det med Antallet af Secunderne, som indeholdes i Tiden. Indretningen af de forsijellige Maskiner for at hæve eller bevæge Vandet og omvendt for af dets Tryk og Bevægelse at frembringe en eller anden anvendelig Kraft, afhænger som en naturlig Folge af en Undersøgelse om Naturen af Bevægelsen, Sidetrykket, Tyngdekraften og Momentet af Vcedsierne, hvilken sieer i de Dele af den anvendte Mathematik, der theoretisit afhandle Vandtrykleeren og Vandets Bevægelseslære. Ved Dannelsen af enhver Dandmasiine maa man stedse erindre, at Vandet har en stadig Tilbøjelighed tit at falde, hvilket vel i een Henseende bliver den betydeligste Vanskelighed at over- vinde, men i anden Henseende jnst er det, der giver Vandet Kraft, og, ligesom Vand ikke kan stige over dets naturlige Vandspejl uben ved een eller anden ydre Kraft, sanledes kan det ved at falde ikke heller selv frembringe større Kraft, end den, der skyldes dets Masse og dets Faldhoide; thi dette vilde aldeles stride mod Grundsætningen for Vædskerv Ligevægt (Side 131). Det velbekjendte Nedstab, Hæverten, kunde ved forste Skekast synes at være en Undtagelse fra denne Regel; thi det bestaaer af intet videre end af et frummet Nor rst, Fig. 91, hvis ene Ende eller Been r stikker i en Vcedsie, der befinder sig i et Kar, som flal tømmes; sættes nu Munden eller en Sugepumpe til den anden Ende, indtil al Luft uddrages, og Vædsien træder over i Grenen st, vil den flyde ud af t saa- lamge Noget deraf er tilbage i Karret, eller indtil Spærhanen ved t lukkes; og, naar denne Hane atter aabnes, vil Vædsken atter begynde at styde, endskjmrdt Bøjningen s kan være over en Snees Fod over Overfladen af Vcedsien i Karret. Men, undersøge vi dette Redskab nærmere, da er det just ovcreens- stemmende med Lovene for Beedskers Ligevægt; thi, er Benet st’é lodrette Hvide mindre end den lodrette Horde fra Vand- spcilet r til Punctet s, vil intet Vand flyde ud af t, Noget, (om vi let kunne forsøge ved blot at vende Hæverten om, saa