Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
8
Indledning.
Haarrsrs' Virkningen er den Slags Tiltrækning, ifølge
hvilken flydende Legemer hæves i snævre Ror, og er en sær-
egen Art af Sammenhængs-Tiltrækningen. Dersom et Haar-
rør nedsænkes i en flydende Materie, som formaner at væde
Let, f. Er. et Glasror i Vand, saa vil det hæve sig deri til
en vis Holde, der staaer i Forhold til Rorets Snæverhed, saa
at det harver sig desto hylere i samme, jo snævrere Roret er.
Denne Virkning hidrører fra Sammenhængs - Tiltrækningen,
som Siderne af Roret udyve. At Tiltræknings - Kraften til-
tager, naar Norviden aftager, vises paa en ziirlig Maade
ved to fiirkantede Glasplader, som siode sammen med den ene
Kant, men ellers danne en kileformet Aabning; dyppes disse
i Vand, og derpaa hæves ud, dog saa at Underkanten af Pla-
derne endnu staaer i Vandskorpen, saa vil en Deel af Vandet
blive hængende imellem dem og danne den krumme Linie, som
kaldes en Hyperbel, og, ligesom Pladernes Affkand tiltager, af-
tager Vandets Heide imellem dem. Det er ogsaa Haarrors-
Virkningen, der bringer flydende Materier til at hæve sig i
Svamp, Sukker, Sand og andre porsse Materier, hvormed
de komme i Berorelse.
Legemernes Tæthed, hvorved forstaaes deres forskjellige
Vægt inden samme Omfang, afhænger hoist sandsynligt deraf,
at deres Grunddele have saadan Skikkelse eller ere saalcdes
ordnede, at de komme i meer eller mindre noie Bersrelse med
hverandre. Saaledes ville et større Antal Dele lade sig sam-
menpakke eller kunne ligge i et givet Rum, naar deres Form
er regelret, end naar de ere uregelrette, og folgeligen ikke
kunne bringes tæt sammen. Antage vi f. Ex. at een Million
Grunddele indeholdes i en Cubiktomme Guld, saa kunne
500000 Dele af Jern eller 100000 Dele af Trcee indtage
samme Num. I Jern og Trcee maae derfor være langt fiere
Porer eller Mellemrum end i Guld, og fylgeligcn er Guldet
der tætteste eller vægtigste; denne stsrre Tæthed eller Vægt hid-
rorer derfor ikke fra, at Grunddelene af Guldet i og for sig
selv ere tungere end af Træet, men derfra, at et sterre 'Antal
cre sammcntrængte i samme Rum, efterdi alle Materiens
Grimddele antages af lige Vcegt, og saaledes vil Guld, stjsndt