Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

8 Indledning. Haarrsrs' Virkningen er den Slags Tiltrækning, ifølge hvilken flydende Legemer hæves i snævre Ror, og er en sær- egen Art af Sammenhængs-Tiltrækningen. Dersom et Haar- rør nedsænkes i en flydende Materie, som formaner at væde Let, f. Er. et Glasror i Vand, saa vil det hæve sig deri til en vis Holde, der staaer i Forhold til Rorets Snæverhed, saa at det harver sig desto hylere i samme, jo snævrere Roret er. Denne Virkning hidrører fra Sammenhængs - Tiltrækningen, som Siderne af Roret udyve. At Tiltræknings - Kraften til- tager, naar Norviden aftager, vises paa en ziirlig Maade ved to fiirkantede Glasplader, som siode sammen med den ene Kant, men ellers danne en kileformet Aabning; dyppes disse i Vand, og derpaa hæves ud, dog saa at Underkanten af Pla- derne endnu staaer i Vandskorpen, saa vil en Deel af Vandet blive hængende imellem dem og danne den krumme Linie, som kaldes en Hyperbel, og, ligesom Pladernes Affkand tiltager, af- tager Vandets Heide imellem dem. Det er ogsaa Haarrors- Virkningen, der bringer flydende Materier til at hæve sig i Svamp, Sukker, Sand og andre porsse Materier, hvormed de komme i Berorelse. Legemernes Tæthed, hvorved forstaaes deres forskjellige Vægt inden samme Omfang, afhænger hoist sandsynligt deraf, at deres Grunddele have saadan Skikkelse eller ere saalcdes ordnede, at de komme i meer eller mindre noie Bersrelse med hverandre. Saaledes ville et større Antal Dele lade sig sam- menpakke eller kunne ligge i et givet Rum, naar deres Form er regelret, end naar de ere uregelrette, og folgeligen ikke kunne bringes tæt sammen. Antage vi f. Ex. at een Million Grunddele indeholdes i en Cubiktomme Guld, saa kunne 500000 Dele af Jern eller 100000 Dele af Trcee indtage samme Num. I Jern og Trcee maae derfor være langt fiere Porer eller Mellemrum end i Guld, og fylgeligcn er Guldet der tætteste eller vægtigste; denne stsrre Tæthed eller Vægt hid- rorer derfor ikke fra, at Grunddelene af Guldet i og for sig selv ere tungere end af Træet, men derfra, at et sterre 'Antal cre sammcntrængte i samme Rum, efterdi alle Materiens Grimddele antages af lige Vcegt, og saaledes vil Guld, stjsndt