Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
8 Indledning. Haarrsrs' Virkningen er den Slags Tiltrækning, ifølge hvilken flydende Legemer hæves i snævre Ror, og er en sær- egen Art af Sammenhængs-Tiltrækningen. Dersom et Haar- rør nedsænkes i en flydende Materie, som formaner at væde Let, f. Er. et Glasror i Vand, saa vil det hæve sig deri til en vis Holde, der staaer i Forhold til Rorets Snæverhed, saa at det harver sig desto hylere i samme, jo snævrere Roret er. Denne Virkning hidrører fra Sammenhængs - Tiltrækningen, som Siderne af Roret udyve. At Tiltræknings - Kraften til- tager, naar Norviden aftager, vises paa en ziirlig Maade ved to fiirkantede Glasplader, som siode sammen med den ene Kant, men ellers danne en kileformet Aabning; dyppes disse i Vand, og derpaa hæves ud, dog saa at Underkanten af Pla- derne endnu staaer i Vandskorpen, saa vil en Deel af Vandet blive hængende imellem dem og danne den krumme Linie, som kaldes en Hyperbel, og, ligesom Pladernes Affkand tiltager, af- tager Vandets Heide imellem dem. Det er ogsaa Haarrors- Virkningen, der bringer flydende Materier til at hæve sig i Svamp, Sukker, Sand og andre porsse Materier, hvormed de komme i Berorelse. Legemernes Tæthed, hvorved forstaaes deres forskjellige Vægt inden samme Omfang, afhænger hoist sandsynligt deraf, at deres Grunddele have saadan Skikkelse eller ere saalcdes ordnede, at de komme i meer eller mindre noie Bersrelse med hverandre. Saaledes ville et større Antal Dele lade sig sam- menpakke eller kunne ligge i et givet Rum, naar deres Form er regelret, end naar de ere uregelrette, og folgeligen ikke kunne bringes tæt sammen. Antage vi f. Ex. at een Million Grunddele indeholdes i en Cubiktomme Guld, saa kunne 500000 Dele af Jern eller 100000 Dele af Trcee indtage samme Num. I Jern og Trcee maae derfor være langt fiere Porer eller Mellemrum end i Guld, og fylgeligcn er Guldet der tætteste eller vægtigste; denne stsrre Tæthed eller Vægt hid- rorer derfor ikke fra, at Grunddelene af Guldet i og for sig selv ere tungere end af Træet, men derfra, at et sterre 'Antal cre sammcntrængte i samme Rum, efterdi alle Materiens Grimddele antages af lige Vcegt, og saaledes vil Guld, stjsndt