Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Vandmaffiner, Pumper. 175 Pnmpe, især naar den bevæges hnrtigt og isvrigt er indrettet hensigtsmæssigt, i kort Tid trække snare meget Vand i Veiret. Antage vi, nt begge Hjulene, baade det foroven og det forne- den, forblive, men at Kassen bortfalder, og at, istedetfor de fiirkantede Plader, sættes Kasser, da bliver Maskinen en Spandcmasiine og ligner aldeles det persiste Hjul. Man har en Mængde andre Maskiner af lignende Art for at hæve Vand, f. Ex. parernosterværket, hvor udstoppede Kugler træde iste, detfor Pladerne, Svampemaffinen o. s. v.; det vilde blive for vidtløftigt at beskrive dem alle; og, da det Princip, der ligger til Grund for samme, er eens for alle, vil en saadan Beskrivelse ogsaa her være overflødig. Veras Tougmaskine, som beskrives i de fleste Skrifter over Vandcts Bevægelseslære, bestaacr ligeledes af to Tridser, der ere dannede paa sædvanlig Maade, undtagen at de kunne have to, tre eller flere Furer i Randen, der ere forbundne med ligesaamange lyst spundtte Hestehaars eller Uldsnore, som ere saakaldte Snore uden Ende, eller hver er sammenfoiet eller splidset med Enderne, saa at de danne en Krands af Toug. De sættes tilligemed Tridserne i en saare hurtig Be- vægelse, den nederste Tridse og cn Deel af Snoren bevæger sig i Vand, hvilket fores op ved dets Vedheengcn ved Snorene. Den hele Maskine er altsaa kun et saare ufuldkomment Slags Spandcmasiine og fortjener aldeles ikke den Plads, som den i Almindelighed faner i Skrifter, der afhandle de vigtigste Båndmaskiner. Det andet Slags Indretninger for nt hæve Vand, eller de, som virke ifølge visse physisie Principer, ere alle de, som med et fælleds Navn kaldes Pumper. 2(f disse ere forsis el- lige Arter; den simpleste og hyppigst forekommende er den sæd- vanlige Sugepumpe eller vandpumpe, hvis Virkning afhæn- ger af Luftens Tryk. Denne nyttige Maskine var ogsaa be- kjendt i Oldtiden; dens Opfindelse tilstrives Ntesebes fra Alexandrien, der levede omtrent 120 Aar for Christus; men det Princip, ifolgc hvilket den virker, fattede man fyrst længe efter, hvilket indsecs ved den vrange Forklaring, som endog Galilæi gav den i det 17de Aarhuudrede. Man forstod dengang