Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
176 Vanders Bevægelseslære. aldeles ikke Let atmosphæriske Tryks Natur, og, besynderlkgen nok, denne nu almindelige Maskine og Forsøgene med den ledede til Opfindelse af Lufttrykmaalcren, ved hvilken 2Ltmo- sphærens Forandringer siden saa n-iagtigen ere blevne under- sogte. Formen og Indretningen nf den sædvanlige Vandpumpe er allerede aldeles besirevcn t Lufttryklæren (Side 92 og Fig. 04), saa at det vilde være ufornsdent at udbrede sig her noget videre om samme, uden blot at bemærke, nt Alt, hvad der er sagt om Hæverten (Side 168) ligeledes lader sig an- vende paa Pumpen; thi hvis Pumpcstcemplet hæves mere end omtrent 32 Fod, saa vil snare let det indtræffe, at Pumpen ikke længere vil trække, eller ikke længere frembringe et tomt Rum, i hvilket Vandet vil trænge ind. Ligeledes vil det ikke være af Beien at bemærke, at man hyppige« feiler ved Pumpens Ind- retning deri, at man gjor Sugeroret, eller det Ror, som gaaer fra Vandet ned i Vandbeholdningen (Roret q Fig. 64), for snævert, i den Mening, nt dersom det er vidt, vil Stærn- plet, idet det gaaer i Vejret, have for stor og svær en Vand- masse at drage efter sig. Men Urigtigheden af denne Me- ning er allerede viisi ved Forklaringen over det hydrostatiske Paradox (Side 136); thi, hvad enten en Vandsøjle presser nedad mød et Stcempel, saaledes som det er der beflrevet, eller cn Vandsoile er under et Stcempel og drages opad ved dette, saaledes som det er Tilfældet med Pumpen, vil Trykket stedse forblive det samme, og vil ene være afhængigt nf den lodrette Holde og Gjennemsnitsfiaden af Stcemplet, og altsaa, hvad enten Reret er vidt eller snævert, vil den Kraft, hvor- mcd Pumpen drives, forblive den samme, saalænge Hviden bliver den samme og Stcemplcts Størrelse uforandret. An- tage vi saaledes at Pumpestevlen nun (Fig. 04) har cn Tvcer- linie af 3 Tommer, men at Sugeroret q derimod har cn Tvcerlinie af een Tomme, saa maa, da Stemplet retter sig efter Pumpestovlen, ci efter Sugeroret, Vandssilen, der skal drn- gev opad, stedse ansees at have cn Tværlinie af 3 Tommer, og dette, om endog Sugeroret var 10 Gange mindre eller lo Gange stirre end det omtalte. Saaledes opstaacr ikke nogen