Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Vandvcedderen.
191
og 38), og denne Virkning er saa stor, at den synes at kom-
me i Modsigelse med Lovene for den hydrostatiske Ligevægt; thi
en Vandsøjle af ringe Hoide bringes til at overvinde en an-
den, langt hoiere end den selv er. Noget, der aldeles ligner
Vandvcedderens Virkning, og som kan tjene til at forklare den,
fittdes i ethvert Hnus, som forsynes med Vand fra en meget
hsitliggende Vandbeholdning, hvorfra ganer et Ror nedad,
som er lukket med en Hane; bande Hanen og Roret knnne
være saa stærke, at de holde Vandet indeflnttet, saalænge det
er i Hvile; men, aabne vi Hanen og lade Vandet lobe ud,
og atter pludseligen luffe ben, ville vi spore den forøgede
Kraft, Vandet har erholdt ved at sættes i Bevægelse, ved den
Stoi og Støden det foraarsagcr, og som vil stedse betydelige»
ryste Roret, ja endog sprænge Roret og Hanen, hviö disse ikke
ere desto stærkere, og hvis Vandbeholdningen ligger meget heit.
Denne Omstændighed gav Anledning, som man siger, til Op-
dagelsen af Vandvæddercn. Deus Skikkelse og Indretning er
afbildet Fig. los. Antag, at o forestiller c tt Vandbeholdning
eller en Brønd, som har et bestandigt Asiob formedelst en Ka-
nal ned til den vandrette Stilling pp. Altsaa, istedetfor at
lade Vandbeholdningcn, som antages at have et bestandigt Til-
lob, lobe over, ledes Spildevandet igjcnnem Jcrnroret q ued
imod Linien pp, Roret q ender sig i den foroven anbragte
Aabning r, i hvilken er anbragt en kegledannet Ventil eller
Prop s, som, naar den er dreven op, aldeles spærrer Aab-
ningen; t er en passende indrettet Vægt, som er anbragt paa
Stilken af.s og holder Proppen nede, og altsaa Hullet r aa-
bent. Det Vand, som er i o, vil altsaa flyde igjcnnem Ro-
ret <7 ned til r og heraf undvige, saalænge Klappen er aaben;
men, saasnart den lukkes, standses Vandets Bevægelse pludse-
ligen. Naar Maskinen er i denne Tilstarid, maa Vægten t,
proves, og ved enten at lægge Noge til den eller tage Noget
fra den, maa den gjores saa tung, nt den just kan trykke
Proppen ned og modsætte sig saaledes Trykket opad af en
Vandsoile, hvis Heide vil være afhængig af, hvormcget Over-
sladen af Vandet i Beholdninge« o staacr hoierc end Aalmm-
gen eller nf den lodrette Linie or, Hvis nu Proppen §