Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
192 Vandets Bevægelseslære.
enten trækkes i Veiret, eller paa anden Maade drives opad,
vil al Bevægelse i Roret q ophore, men i det Hieblik, Klap-
pen atter bliver fri, vil den salde ned, og Vandet vil atter
kunne nndflippe. Vandet erholder ved at bevæge sig Moment
eller ny Kraft, der folgeligen ikke længere er liig den Band-
sy i le op, efter hvilken Vægten t er bleven indrettet, men for-
maaer nu at overvinde den og saaledes spærre Aabningen /■.
Aldrig saasnart er dette skeet, fsrend Vandet nodes atter til
at komme i Ro, hvorved Momentet tabes, og Proppen ved
sin Vægt atter faner Overhaand og tynger sig ned, hvorved
da paany Hullet r aabner sig, og Vandet atter kommer i Be-
vcegelsc. Da saaledes Vandets Tryk og Proppens Vægt vexel-
viis faae Overhaand, vil Proppen beständigen gaae op og
ued, eller Hullet r aabnes og lukkes afvcxlende uden nogen
udvortes Hjælp. Dette er saaledes Grunden tik Bevægelsen
af Vandet i Roret q\ men det frembragte Moment kan ikke
i et eneste Aieblik tilintetgjores, og beholder derfor ikke blot
tilstrækkelig Kraft til at drive Proppen s op, men vilde tillige
arbeide Vandet opad nederst i Roret q, ja vel endog sprænge det,
dersom ikke Kraften paa anden Maade forbrngkes, eller det
opdyngede Vand havde et Aflob. En anden Prop u er nemlig
attbragt ogsan ved den ncderste Ende af Roret, som saaledes
aabner sig op i en Vindkjcdcl y, der har et Stigeror x, Ler
er indrettet, ligesom det forhen ved Trykpumperne beskrevne.
Nn vil, naar Proppen « er lnkket, det Vand, der ellers vilde
have fiydet ud af Aabningen r, drive Proppen u i Veiret,
og trænge ind i Vindkjedlen, indtil den indesluttede Lufts
Speendighed overvinder Momentets gradviis aftagende Virk-
ning, og altsaa formaner at lukke Proppen hvorpaa s ciab;
nev sig og lader Vandet gjore et nyt Pulsslag eller Stod.
Saaledes fortsætter denne Masiine sin Virkning beständigen
uden nogen udvortes Hjcelp, saafremt den blot har et stadigt
Tillob af Vand. Maskinen behøver blot en liden Bæk eller
anden Strom, for at Vandet stedse kan holdes i samme Holde
o. En langt storre Deel Vand »udflipper vel af Aabningen
r, end det, der ganer op i Stigerorct x, fornemmeligcn hvis
dette er betydelige« hort; thi Forholdet imellem den Deel