Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
192 Vandets Bevægelseslære. enten trækkes i Veiret, eller paa anden Maade drives opad, vil al Bevægelse i Roret q ophore, men i det Hieblik, Klap- pen atter bliver fri, vil den salde ned, og Vandet vil atter kunne nndflippe. Vandet erholder ved at bevæge sig Moment eller ny Kraft, der folgeligen ikke længere er liig den Band- sy i le op, efter hvilken Vægten t er bleven indrettet, men for- maaer nu at overvinde den og saaledes spærre Aabningen /■. Aldrig saasnart er dette skeet, fsrend Vandet nodes atter til at komme i Ro, hvorved Momentet tabes, og Proppen ved sin Vægt atter faner Overhaand og tynger sig ned, hvorved da paany Hullet r aabner sig, og Vandet atter kommer i Be- vcegelsc. Da saaledes Vandets Tryk og Proppens Vægt vexel- viis faae Overhaand, vil Proppen beständigen gaae op og ued, eller Hullet r aabnes og lukkes afvcxlende uden nogen udvortes Hjælp. Dette er saaledes Grunden tik Bevægelsen af Vandet i Roret q\ men det frembragte Moment kan ikke i et eneste Aieblik tilintetgjores, og beholder derfor ikke blot tilstrækkelig Kraft til at drive Proppen s op, men vilde tillige arbeide Vandet opad nederst i Roret q, ja vel endog sprænge det, dersom ikke Kraften paa anden Maade forbrngkes, eller det opdyngede Vand havde et Aflob. En anden Prop u er nemlig attbragt ogsan ved den ncderste Ende af Roret, som saaledes aabner sig op i en Vindkjcdcl y, der har et Stigeror x, Ler er indrettet, ligesom det forhen ved Trykpumperne beskrevne. Nn vil, naar Proppen « er lnkket, det Vand, der ellers vilde have fiydet ud af Aabningen r, drive Proppen u i Veiret, og trænge ind i Vindkjedlen, indtil den indesluttede Lufts Speendighed overvinder Momentets gradviis aftagende Virk- ning, og altsaa formaner at lukke Proppen hvorpaa s ciab; nev sig og lader Vandet gjore et nyt Pulsslag eller Stod. Saaledes fortsætter denne Masiine sin Virkning beständigen uden nogen udvortes Hjcelp, saafremt den blot har et stadigt Tillob af Vand. Maskinen behøver blot en liden Bæk eller anden Strom, for at Vandet stedse kan holdes i samme Holde o. En langt storre Deel Vand »udflipper vel af Aabningen r, end det, der ganer op i Stigerorct x, fornemmeligcn hvis dette er betydelige« hort; thi Forholdet imellem den Deel