Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Andet Afsnit.
Mechanik.
Akcchanik er cn Lidenskab, som unt>crf»ger Naturen af
og Bevægelse samt de Midler, hvorved de frembringes, og de
Love, hvorefter de styres. Den befijæftiger sig med ethvert
Slags Materie; men, da vi maae fljelne imellem faste og fly-
dende Legemer, eftersom disse virke vcesentligen forsijelligt, saa
deles Mechaniken ogsaa i to Dele, af hvilke den ene kaldes
Mechanik, i Ordets særegne Betydning, og handler ene om de
faste Legemer; den anden Deel handler derimod ene om de
flydende Legemer. De flydende Legemer cre imidlertid af cn
dobbelt Natur, enten ere de saadanne, fom ved en ringe
Kraft lade sig sammentrykke, og saalcdes let vise deres Spcen-
dighed eller Elasticitcet, eller ogsaa lade de sig ikkun sammen-
trykke ved en umaadeligen stor Kraft; Læren om de flydende
Legemer deles derfor i Lufttryklære (Pneumatik), som hand-
ler om de letsammentrykkclige flydende Legemer, og i vand-
tryElære (Hydrostatik), som handler om de flydende Legemer,
der, da de forst give efter for en overordcntligen stor Kraft,
knnne ansees som usammentrykkelige.
Mechaniken er cn Lære, som opsiaaer nødvendigviis ved
Betragtninger af Legemernes almindelige Egenskaber, hvilke
eie fremsatte i første Afsnit. Saaledes have vi udviklet, at
Tiltrækningen ei blot er istand til at forene de materielle De-
le, saa at disse danne Legemer, men at den ogsaa strækker sig
udenfor samme, hvorved Legemerne erholde Veegt og kunne
sættes i Bevægelse. Thi, da Iorden er den største Mængde
af Materie, fom cr os umiddelbart nær, indsaae vi, at
denne maatte drage alle Legemer mod sil Midtpunct, og un-