Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
12 Mechanik. Lerststte vi derfor et Legeme, det være sig med Haanden eller paa anden Maade, og saaledes forhindre, at denne Tiltræk- ning eller Tyngden kan virke paa samme, saa fole vi Lege- mets Tilbsielighed til at falde mod Jorden, d. e. vi mærke Legemets Vægr, og denne bliver desto større, jo mere Materie der er, eller jo flere Dele, der findes, hvorpaa Jordens Til- trcekning kan virke. Ja vl kunne endog i Mechaniken betragte den almindelige Tiltrækning eller Gravitationen, hvoraf Tyng- den paa Jorden er en Folge, og saaledes ndstrcekke vore Un- dersogelser til Himmellegemerne eller afhandle disses Mechanik eller den saakaldte physisie Zlstronomie. Legemers Lægt er afhængig af Mængden af de materielle Dele, de indeholde; da nu denne tiltager, jo større Tætheden er, uaar Omfanget forbliver det samme, saa sige vi, at det tættere Legeme er vægtigere eller tungere end det mindre tætte. Aftager altsaa et Legemes Teethed, saa, uaar Vægten sial for- blive den famine, maa Omfanget i samme Forhold tiltage. Tage vi saaledes een Clibikfod Luft i dens sædvanlige Tilstand, saaledes som den findes i vor Atmosphcere eller Dunsikreds, da veier den omtrent 2ZLod; fortynde vi den ved Hjælp ns Luftpumpen til I af dens forrige Tæthed, saa vil den udsiræk- kes til 4 Cnbikfod, eller 4 Cubikfod veie nu 2| Lod. Var- ,r,en har den Egenstab, at den ndvidcr alle Legemer eller for- oger deres Omfang, men den forsger ikke deres Vægt; vi maae altsaa antage, at ved Varmen spiles Delene ud fra hin- andcn, eller Legemerne blive mindre tætte. Veie vi saaledes en Metalstang i kold og i ophedet Tilstand, saa er den lige tung; men et Pyrometer eller et Instrument, som angiver Legemers Udvidelse ved Varmen, viser tilstrækkelige«, at den cr længere, üaar den er varm, end uaar den er kold. Vi ville siden fremsætte Indretningen af et Pyrometer, og see Vigtig- heden af dette Instrument, for at indrette uforanderlige Pen- dnler og forfærdige noiagtige Uhre. Det er umuligt at afgjsre, om Materiens enkelte Dele have samme Vægt. Forsøget, at lade en Mynt og en Fjer falde samtidigen fra det Hvcrste af en udpumpet hsl Glasklokke, anføres stundom, men tilfredsstiller ikke i saa Henseende. Det