Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Vcegt, Bevægelse. 13 mcest afgjorcnde Beviis for at Grunddelenes Vægt er lige, er maaskee det forhen anførte at oplsse Guld t Kongevand, og derpaa helde det i 2Ether eller Naphtha, da det saa ikke fal- dcr til Bunds, men forbliver svævende i enhver Deel af denne Vcedsie. Ligesom Vægt opsraaer af Materiens femte Egenskab, saa- ledes er Bevægelse afhængig af dens fjerde, som forudsætter, at Materien er bevægelig, men tillige er passiv, d. e. ligegyldig baade for Hvile og Bevægelse, idet den bestræber sig for at forblive i den Stilling, hvori den er. Efterdi Materie der- for ikke er istand til at bevæge sig selv, saa forudsætter al Be- vægelse en Kraft, virksom til at frembringe den, hvilken en- ten kan være Tyngdekraften, Dyrekraften, Spcendigheden saa- som hos Fjedre, Dampe o. s. v. Aarsagen til al Bevægelse, hvad den cndogsaa er, kaldes i Mechaniken Rrast, det, den skal overvinde, Last. Bevægelse viser sig for vore Sandser blot ved en Sam- menligning af Legemernes indbyrdes Stilling; paa Grund heraf har man paastaact, at, dcrsorn eet Legeme ene var til, maatte Bevægelse være ubckjendt; efterdi der ikke vilde være nogen anden Ting, hvormed Forandring af Sted kunde sammenlignes; og, naar det er i mindste Maade tvetydigt, om den Gjenstand, hvormed vi sammenligne, er i Hvile, saa bliver det saare vanskeligt at godtgjore Bevægelse. Saaledes udle- des Jordens Bevægelse af Firstjcrncrne, der ere Gjcnstande, som vi ikke kunne tage og fole paa; men formedelst den store Jevnhed af denne Bevægelse bliver det umuligt sor en Ind- bygger paa Jorden, at afgjsre, om han er i Bevægelse eller han er stillestaacndc, og Stjernerne dreie sig om ham; og dog viser 'Astronomien klarligcn, at det Fyrste er Tilfældet. En lignende Vansielighcd opstaaer, naar vi seile, eller kjorc forbi Huse og Træer, da synes disse at være i Bevægelse; men, da vi kunne nærmere undersøge dem, saa lærer vor Fornuft os, at, cndsijondt de synes at bevæge sig, ere t>c dog i Hvile. Bevægelse siges enten at være absolut (selvgyldig) eller relativ (hensynsgyldig), ovcreensstcmmcnde med de Omstæn- dighcder, under hvilke den forefindes. Absolut Bevægelse er