Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
14
Mechanik.
en virkelig Stcdforandring, medens relativ er en blot tilsync-
ladende. Saaledes, naar en Mand bevæger sig fra den ene
Ende til den anden af et stilleliggende Fartoi, da er hans
Bevægelse absolut, fordi han paa samme Tid ei blot forandrer
sit Sted med Hensyn til Banden, men ogsaa til Jorden un-
der den; men derimod, hvis han havde bevæget sig fra For-
enden mod Agterendcn af Fartoiet, medens det sireed frem
med en Hurtighed, liig hans egen, saa havde han ene havt
en relativ Bevægelse, eftersom han, skjondt han vel havde
forandret fit Sted i Fartoiet, dog var forbleven over sam-
me Sted af Jorden, og altsaa aldeles ikke havde bevæget sig.
Da vi, i det Mindste ved Sandserne, ikke kunne afgjsre,
om noget Legeme er i Hvile, thi selv Jorden, ja vel endog
Stjernerne, er ikke fastliggende, saa er enhver Bevægelse, som
vi see, eller ved Sandserne erfare, kun en relativ Bevægelse.
Bevægelsens Love ere: 1) Ethvert Legeme vil forblive i
Hvile, indtil det sættes i Bevægelse ved een eller anden Kraft,
og, er denne Kraft enkelt, da vil Bevægelsen være retlinet
og forblive det, saalænge den er frembragt ved denne Kraft
alene; 2) Forandring af Bevægelse siaaer stedse i Forhold til
den indvirkende bevægende Kraft og fleer stedse i Retningen
af den Linie, efter hvilken denne Kraft virker; 3) Virkning
og Modvirkning ere stedse lige i lige Mængde af Materie og
virke i modsat Netnittg af hinanden.
Den forste af disse Love afhænger af det, der kaldes Ma-
teriens Ligegyldighed, hvorved forstemes, at Materien ikke
blot ikke bevæger sig af sig selv, uden Anvendelse af een eller
anden Kraft, men ogsaa, nt den, naar den engang er i Be-
vægelse, vil stræbe at vedligeholde denne Tilstand. — Er derfor
et Legeme sat i Bevægelse, da vil denne Bevægelse stedse
vedblive i een ret Linie, hvis den ikke hindres eller standses
ved en eller anden udvortes Kraft, saasom Lnftens Modstand,
Gnidning, Tyngde, af hvilke een eller anden vil være istand
til at forandre Retningen eller Bevægelsen eller med Tiden
aldeles standse den.
Den anden Lov lærer, nt enhver Forandring, den være
enten i Retningen eller Hurtigheden af et Legemes Bevægelse,