Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

14 Mechanik. en virkelig Stcdforandring, medens relativ er en blot tilsync- ladende. Saaledes, naar en Mand bevæger sig fra den ene Ende til den anden af et stilleliggende Fartoi, da er hans Bevægelse absolut, fordi han paa samme Tid ei blot forandrer sit Sted med Hensyn til Banden, men ogsaa til Jorden un- der den; men derimod, hvis han havde bevæget sig fra For- enden mod Agterendcn af Fartoiet, medens det sireed frem med en Hurtighed, liig hans egen, saa havde han ene havt en relativ Bevægelse, eftersom han, skjondt han vel havde forandret fit Sted i Fartoiet, dog var forbleven over sam- me Sted af Jorden, og altsaa aldeles ikke havde bevæget sig. Da vi, i det Mindste ved Sandserne, ikke kunne afgjsre, om noget Legeme er i Hvile, thi selv Jorden, ja vel endog Stjernerne, er ikke fastliggende, saa er enhver Bevægelse, som vi see, eller ved Sandserne erfare, kun en relativ Bevægelse. Bevægelsens Love ere: 1) Ethvert Legeme vil forblive i Hvile, indtil det sættes i Bevægelse ved een eller anden Kraft, og, er denne Kraft enkelt, da vil Bevægelsen være retlinet og forblive det, saalænge den er frembragt ved denne Kraft alene; 2) Forandring af Bevægelse siaaer stedse i Forhold til den indvirkende bevægende Kraft og fleer stedse i Retningen af den Linie, efter hvilken denne Kraft virker; 3) Virkning og Modvirkning ere stedse lige i lige Mængde af Materie og virke i modsat Netnittg af hinanden. Den forste af disse Love afhænger af det, der kaldes Ma- teriens Ligegyldighed, hvorved forstemes, at Materien ikke blot ikke bevæger sig af sig selv, uden Anvendelse af een eller anden Kraft, men ogsaa, nt den, naar den engang er i Be- vægelse, vil stræbe at vedligeholde denne Tilstand. — Er derfor et Legeme sat i Bevægelse, da vil denne Bevægelse stedse vedblive i een ret Linie, hvis den ikke hindres eller standses ved en eller anden udvortes Kraft, saasom Lnftens Modstand, Gnidning, Tyngde, af hvilke een eller anden vil være istand til at forandre Retningen eller Bevægelsen eller med Tiden aldeles standse den. Den anden Lov lærer, nt enhver Forandring, den være enten i Retningen eller Hurtigheden af et Legemes Bevægelse,