Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Bevarelse, Tyngde. 15
vil stedse være i Forhold til og i Retning af den Kraft, der
frembringer den. Dersom saalcdcs et Legeme bevæger sig i
een Retning, og træffes af en Kraft, stærk nok ti! at ophæve
den forrige, i lige modsat Retning, da vil Legemet bevæge sig
efter den nye Krafts Retning. Men, dersom den nye Kraft
ikke er lige modsat, vil den gamle Kraft ikke tilintetgjores,
men, efterdi Legemet ikke kan bevæge sig paa ecngang i to
Retninger, saa vil det bevæge sig efter den af begge sammen-
satte Kraft i en Middel- eller Diagonal-Retning, i Forhold
til de to Kræfter, der forenede virke paa Legemet.
Den tredie Lov folger ogsaa af Materiens Ligegyldighed
og lærer, ot ethvert Legemes Modstand for at træde ind i en
vis Bevægelses-Tilstand, er saadan, at Len bringer det til at
virke mod det andet Legeme, der frembringer denne Bevægelse,
med en Kraft, der staaer i Forhold til Hurtigheden af begge
Legemers Masser eller Mængder af Materie. Dette forklarer
Tilbagestedet af Ildvaaben og mange andre Virkninger, vi
dagligen træffe paa.
Tyngdekraften, eller Jordens Tiltrækning er den eneste
bestandige naturlige Aarsag til enkelt Bevægelse, som vi paa
Jordens Overflade lære at kjende. Den finder altid Sted og
soraarsager, at alle Ting falde i rette Linier mod Jordens
Midtpnnct. Alle andre Kræfter, som bringe Legemer til at
bevæge sig vandret, lodret eller paa anden Maade, forandre
sig og ere tilfældige, saasom Kraften af Vind, Vand, Damp,
Krndt, Fjedre, Dyr o. s. v., og, saasom disse tilfældigviis
fremstaae, medens Tyngden aldrig ophorer, danne de i mange
Tilfælde med denne sammensatte Kræfter, hvilke siden blive
betragtede.
Gründen, hvorfor Tyngden virker i en Retning mod
Jordens Midtpnnct, er tilforn blcvcn forklaret (S. 9), og
Brugen af Loddet, som der er omtalt, udledes af dette Prin-
cip; thi, saasom Loddet er oHængt ved en Snoer, vil denne
hindre det fra at falde, men selv udstrækkes i en Linie, der
peger mod Jordens Midtpnnct, og saaledes give den nsiag-
tigste Linie, der kan erholdes, lodret paa Horizonten eller en
Flade lige med Vandets Overflade. Derfor anvendes denne