Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Bevarelse, Tyngde. 15 vil stedse være i Forhold til og i Retning af den Kraft, der frembringer den. Dersom saalcdcs et Legeme bevæger sig i een Retning, og træffes af en Kraft, stærk nok ti! at ophæve den forrige, i lige modsat Retning, da vil Legemet bevæge sig efter den nye Krafts Retning. Men, dersom den nye Kraft ikke er lige modsat, vil den gamle Kraft ikke tilintetgjores, men, efterdi Legemet ikke kan bevæge sig paa ecngang i to Retninger, saa vil det bevæge sig efter den af begge sammen- satte Kraft i en Middel- eller Diagonal-Retning, i Forhold til de to Kræfter, der forenede virke paa Legemet. Den tredie Lov folger ogsaa af Materiens Ligegyldighed og lærer, ot ethvert Legemes Modstand for at træde ind i en vis Bevægelses-Tilstand, er saadan, at Len bringer det til at virke mod det andet Legeme, der frembringer denne Bevægelse, med en Kraft, der staaer i Forhold til Hurtigheden af begge Legemers Masser eller Mængder af Materie. Dette forklarer Tilbagestedet af Ildvaaben og mange andre Virkninger, vi dagligen træffe paa. Tyngdekraften, eller Jordens Tiltrækning er den eneste bestandige naturlige Aarsag til enkelt Bevægelse, som vi paa Jordens Overflade lære at kjende. Den finder altid Sted og soraarsager, at alle Ting falde i rette Linier mod Jordens Midtpnnct. Alle andre Kræfter, som bringe Legemer til at bevæge sig vandret, lodret eller paa anden Maade, forandre sig og ere tilfældige, saasom Kraften af Vind, Vand, Damp, Krndt, Fjedre, Dyr o. s. v., og, saasom disse tilfældigviis fremstaae, medens Tyngden aldrig ophorer, danne de i mange Tilfælde med denne sammensatte Kræfter, hvilke siden blive betragtede. Gründen, hvorfor Tyngden virker i en Retning mod Jordens Midtpnnct, er tilforn blcvcn forklaret (S. 9), og Brugen af Loddet, som der er omtalt, udledes af dette Prin- cip; thi, saasom Loddet er oHængt ved en Snoer, vil denne hindre det fra at falde, men selv udstrækkes i en Linie, der peger mod Jordens Midtpnnct, og saaledes give den nsiag- tigste Linie, der kan erholdes, lodret paa Horizonten eller en Flade lige med Vandets Overflade. Derfor anvendes denne