Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
WE
16
Mechanik.
Lodlknie ei blot i det daglige Liv, men ogsaa til at rette
de fortrinligste og største asironomisie Instrnmenter. 2(f den
Egenskab, at alle Lodlinier pege mod Jordens Midtpnnct, sol-
ger, at to hvilkcsomhelst (selv ci eengang de, der ligge hin-
anden nok saa nær) ikke kunne være aldeles ligclobende.
Samme Aarsag, som bringer Legemer til at falde lodret
mod Jorden, bringer dem ogsaa til at rulle nedad en Bakke,
fordl Foden af den er Jordens Midtpnnct nærmere end Top-
pen, og en rigtig afveiet Flade eller den, paa hvilken Vand
vil blive staacnde uden at flyde af, kan ikke være nogen jevn
Flade, men maa være krummet, saa at den er ligelobcnde med
Jordens Overflade, eller rettere staacr overalt lige langt borte
fra dens Midtpnnct; thi, hvis den var plan, vilde den
berøre Jorden i et Punct c, (Tavle I. Fig. i), der var Midt-
punctet nærmest, og Kuglen b, eller enhver anden bevægelig
Gjenstand vilde ikke forblive i Hvile noget andet Sted paa
Planet cb, end just i c.
Paa Grund heraf er Overfladen af Havet, Soer eller
cndogsaa ethvert nok saa lidet Vand eller anden Veedsie ikke plan,
men har Rnndhed tilfælleds med Jorden, idet enhver Deel
af Overfladen staacr ligelangt borte fra Jordens Midtpunct.
De Instrumenter, ved hvilke vandrette Linier bestemmes,
kaldes vandretters (Waterpasser); de have forfljellig Skik-
kelse; det bedste og simpleste er et nøjagtigt lige Glasror, slut-
tet aldeles lnfttcet i begge Ender, men i Forvejen fyldt med
Viinaand eller Naphtha, saaledes at blot en Luftboble bliver
tilbage; holdes nu et saadant Ror vandret, da vil Boblen
forblive stillestaaende i Midten, i Pnnctet a (Fig. 2); men,
da Luft er lettere end Viinaanden, saa vil Boblen, uaar Ro-
ret bliver heldet, stedse söge den hoieste Ende, og knn da for-
blive t Midten, uaar Noret er aldeles vandret. Er et Nor,
som det beffrcvne, indfattet i Messing, og forsynet med Sigte-
plader eller med en Kikkert, ta kaldes det et Nivelleer-In-
strumenr eller 2tfveiningS-Redstab.") De bedste Vandret-
) Et Afvejnings - Redffab af Eck strøm sindes beskrevet i Bugges
Mathematik i den Deel, der handler cm Landmaalingen.