Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
WE 16 Mechanik. Lodlknie ei blot i det daglige Liv, men ogsaa til at rette de fortrinligste og største asironomisie Instrnmenter. 2(f den Egenskab, at alle Lodlinier pege mod Jordens Midtpnnct, sol- ger, at to hvilkcsomhelst (selv ci eengang de, der ligge hin- anden nok saa nær) ikke kunne være aldeles ligclobende. Samme Aarsag, som bringer Legemer til at falde lodret mod Jorden, bringer dem ogsaa til at rulle nedad en Bakke, fordl Foden af den er Jordens Midtpnnct nærmere end Top- pen, og en rigtig afveiet Flade eller den, paa hvilken Vand vil blive staacnde uden at flyde af, kan ikke være nogen jevn Flade, men maa være krummet, saa at den er ligelobcnde med Jordens Overflade, eller rettere staacr overalt lige langt borte fra dens Midtpnnct; thi, hvis den var plan, vilde den berøre Jorden i et Punct c, (Tavle I. Fig. i), der var Midt- punctet nærmest, og Kuglen b, eller enhver anden bevægelig Gjenstand vilde ikke forblive i Hvile noget andet Sted paa Planet cb, end just i c. Paa Grund heraf er Overfladen af Havet, Soer eller cndogsaa ethvert nok saa lidet Vand eller anden Veedsie ikke plan, men har Rnndhed tilfælleds med Jorden, idet enhver Deel af Overfladen staacr ligelangt borte fra Jordens Midtpunct. De Instrumenter, ved hvilke vandrette Linier bestemmes, kaldes vandretters (Waterpasser); de have forfljellig Skik- kelse; det bedste og simpleste er et nøjagtigt lige Glasror, slut- tet aldeles lnfttcet i begge Ender, men i Forvejen fyldt med Viinaand eller Naphtha, saaledes at blot en Luftboble bliver tilbage; holdes nu et saadant Ror vandret, da vil Boblen forblive stillestaaende i Midten, i Pnnctet a (Fig. 2); men, da Luft er lettere end Viinaanden, saa vil Boblen, uaar Ro- ret bliver heldet, stedse söge den hoieste Ende, og knn da for- blive t Midten, uaar Noret er aldeles vandret. Er et Nor, som det beffrcvne, indfattet i Messing, og forsynet med Sigte- plader eller med en Kikkert, ta kaldes det et Nivelleer-In- strumenr eller 2tfveiningS-Redstab.") De bedste Vandret- ) Et Afvejnings - Redffab af Eck strøm sindes beskrevet i Bugges Mathematik i den Deel, der handler cm Landmaalingen.