Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Tyngdekraften. 17 tore bestaae af Rør, som indvendkgen omhyggelige» crc ud- flefcnc, saa at de ere aldeles lige, og fyldes med Naphtha, La dette er mere bevægeligt end nogen anden Vædske. For at bevise, at det er hele Jordmassen, som frembring ger Legemernes Tiltrækning mod samme, og at det ikke er no- gen særegen Kraft, der befinder sig ene i Midtpunctct, ere for- sijellige Forsøg anstillede, iblandt hvilke de of Bouguer og Londamine, Dr. Halley, Cavendish og Dr. Masrelyne ere t>ø meest berømte; det første skeete i Sydamerica og det sidste »eb Bjerget Schehallien i Skotland, herved befandtes Loddet ved Bjergets Tiltrækning at være veget i en Bue afe Se-- cUNdcr ud fra den virkelige Lodlinie. Et Legeme derfor, der befandt sig i Midtpunctet af Jorden, vilde forblive de/svæ- vende og urokket, eftersom Tiltrækningen fra alle Sider vilde vcere lige. Legeincr, som falde formedelst Tyngden, erholde ikke blot derved en stsrre bevægende Kraft (Moment), som i høi Grad vil forøge deres egen Kraft, men Hurtigheden af deres Be- vorgelse tiltager tillige alt mere og mere. Dette hidrører fra Materiens fjerde Egensiab (S. 5), oq Virkningen cr saa be- tydelig, at det Legeme, som blot falder Tomme, vil er, holde en dobbelt Kraft, eller virke, som om dets Vægt var fordobblet. Ligesom Legemet falder længere ned, vil dets Vir- kekraft eller den Krast, hvormed det flaaer irnod en mod? stagende Gjenstand, vore, og det som Qvadratroden af den Heide, igjennem hvilken det er faldet. Faldhøjden voxer ifølge den tiltagende eller accelererede Bevægelse som Qvadratet af Tiden, Legemet brugte til at falde, og saaledes kunne vi udregne saavel den tiltagende Kraft som ogsaa Rummet, et Legeme i cn given Tid vil gjennemlobc. Zlntag f. Er. at vi vælge en Messingkugle af eet Lods V^gt, ba vil eet Lod paa den modsatte Ende af en ligearmet Vcegtbjcelkc holde den i Ligevægf; men hæves Kuglen Tom- me, og man da lader den falde paa Enden af Vcrgtbjcelken saa vil den være istand til at opvcie 2 Lod; thi ved denne Faldhøjde fordobblcs Virkekraften. For atter at fordobble benne saaledes erhvervede Kraft bliver det ikke tilstrækkelig: at (2)