Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Dampens Krast. 207 disse Størrelser drage 14 U, altsaa vil med 89,8 Grads Var- me Kjcdlen kun lide et indvendigt Tryk af 7 & paa Qvadrat- tommen , med 108,5 Grads Varme et Tryk af 28 ir, o. s. v. Inden vi bruge nogen Dampkjedel, bsr den undersøges paa det Nøieste, om den udholder et Tryk, endogsaa betydeligt større end det, hvormed Masiincn i Almindelighed arbeider. Dersom den Kraft, der udøves af Dampen, er bekjendt, kan paa samme Maade Varmen af det Vand, der frembringer den, findes ved en omvendt Regning. Er Dampens Tryk faa# ledes liig 2 2ltmosphærcr eller 28 H paa Qvadrattommen, maa dens Varmegrad være 97,5 Grader og saaledes fremdeles ved ethvert andet Tryk. Idet vi gjere Forsog med Damp er det stedse bedst, at undersøge Dampens Spændighcd ved en Qviksolvpryver, ihvorvel det, saaledes som det siden vises, og- saa kan siee ved Klapperne, og den Vægt, hvormed de betynges. J det Instrument, som er fremstillet Fig. 114, vil Dampen, der danner sig i den hule Kugle o., trykke paa Overfladen af Qviksolvet i den lille Skaal og drive det op i Roret ff. Men da Damp af 80 Graders Varme holder Ligevægt med det sædvanlige Lufttryk og Roret jf er aabent foroven, kan Qviksolvet ikke begynde at stige, for denne Varme er forhoiet, og, da Atmosphcercns Tryk er 14 tt paa Qvadrattommen og bærer omtrent en Qviksolvsoile af 28 Tommers Høide, saa vil cii Forandring af 2 Tommer i Heide svare til en Forandring i Tryk af 1 Saaledes bliver en Qviksolvprsver, brugt i Forening med et Barometer, et meget nøjagtigt og følsomt Redskab til at bestemme Dampens Kraft; hvorfor ogsaa en saadan Prsver er eller bor stedse være anbragt paa enhver Dampkjedel for at vise Beflaffcnheden af den indesluttede Damp. Den Prøver, tær almindelige« brnges, er hcevertfor, mig og bcstaaer, som Fjg. 115 udviser, af et boiet Iernrsr gh, som er aabent i begge Ender; i er en Plade, ved hvil/ kcn hele Redsiabet er struct til den sverste Deel af Damp- kjedlen, eller til eet eller andet Nor, der fyldes med Damp af samme; den ncdcrste Deel af Prevcrcns Ror er fyldt med Qviksslv, som fra g til h, og en tynd Stok k er indstnkkcn i den øverste Deel //, saa at den svømmer paa Qviksslvels Over-