Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
208
Vandets Bevægelseslære.
flade, og stiger og falder med denne; sslgeligerr vil dens ober-
ste Ende udpege paa Maalcstokken l, der er inddeelt i hele og
halve Tommer, hvad Holde O.viksslvet har. Virker ingen
Damp paa Redsiabet, da vil Qvikselvet staae lige hoit t begge
Ror og det Hvcrstc af Stokken k vil pege paa det uederste
Punct af Maalestokken; men, uaar Damp træder igjennem
Aabningen ved i ind i Roret, da vil den trykke paa Qviksol-
vet i g, og saaledes hæve k, der da vil angive Dampens
Spændkraft. Een Tomme af denne Maalestok svarer til to
Tommer (ligesom ved Hævertbarometret S. 97), og altsaa til
et Tryk as eet Pnnd paa Qvadrattommen.
Efterat vi saaledes have viist, hvorledes Dampens Kraft
lader sig udmaale, maa Nødvendigheden af en saadan Man-
ken blive indlysende, eftersom vi tillige have omtalt, at in-
tct Kar er stærkt nok til at modstaac Dampens Kraft, naar
Heden drives meget vidt. Herpaa have vi destoværre mange
sørgelige Exemplcr, da den Voldsomhed, hvormed Dampkjedlen
er sprængt, har foraarsaget, at Alt i Nærheden er splittet til
alle Sider, og har saaledes ci blot paa Maskinen og Bygnin-
gen anrettet betydelig Skade, men tillige kostet mange Menne-
sker Livet. Vi have flere saadannc Tilfælde der have fnndet
Sted paa Dampskibene; *) men, da vi nu kjende noie Dam-
pens store, og ogsaa, uaar den misbruges, farlige Kraft, og
tillige Midlerne til at afvende Følgerne af ethvert voldsomt
Udbrud af dens forhoiede Spændighed, ere vi aldeles Hekrer
over denne Kraft og kunne, naar vi blot anvende den Forsig-
tighed, vi skylde vort eget og vore Medmenneskers Liv og Eien,
dom, trygt lede den til vort Tarv og til de store Formaal,
som vi ene ved den knnne opnaae.
For at erholde et Begreb om Dampens nmaadelige Ud-
videkraft og dens Heftighed , naar den er indeflnttet, behove
vi blot at tage Hensyn til Virkningen af een af de saa kaldede
*) Det bør bemærkes, at altfor ofte tilskreves Kjedlens Sprængen
de Ulykker, som fandt Sted paa Dampskibene. Uforsigtighed hos
Passagererne og Skibsfolket har foranlediget paa Dampskibene lis
gesaa mange, om ikke flere. Ulykker, uafhængigt af Maskinen,
end just Kjedlens Sprængen.