Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
210 Vandets Bevægelseslære. tyndet, at de faa VanLdele, den medfører, ikke ville fortnaae at svække Heden af Luen. Sikkerhedsklappen n er for at forekomme de farlige Tilfælde, som let kunde opstaae, naar Aabningen o paa een eller anden Maadc hcendcssesviis tilstop- pedes; thi saa vil Klappen springe op, og den indeflnttede Damp udstrømme af den derved gjorte Aabning. Eet af de tidligste Forflag, vi finde angivne for ved Damp at frembringe Bevægelse og en til Maflineric anvendelig Kraft er Italieenercn Branca'S; han foreflog at forfærdige en Vind- kugle af betydelig Størrelse og dertil ct Hjul med Skovler, lige- som det Fig. 109 afbildede Vandhjul. Naar disse Skovler Tid efter anden kom lige ud for Vindknglens Aabning o, bleve de ved den udstrømmende Damp drevne frem, og Hjulet blev saalcdcs sat i Bevægelse. Denne Indretning kunde altsaa ansees som ct Slags Vindmølle, hvorpaa Damp virkede; men det synes ikke, at denne Anvendelse af Dampen har medført nogen væsentlig Fordcel; ferst da man lærte at betjene sig saavel af Dampens Fortætning som af dens Spcendighed, op- siod den Kraft-Anvendelse, der nu virker i vore Dampmasii- uer, og altsaa ferst fra den Tid kunne vi regne deres Opfin- delse. Ved Dampens Fortætning forstaae vi ikke, at den trykkes sammen i ct snævrere Rnm, saalcdcs som det er Tilfældet med Llisten (S. 100), men at der indvirkes paa samme, saa at den atter forvandles til Vand. Vi have ndviklct Forfljcllcn imellem Luft og Damp (S. 84), ligesom og, hvorfor hiin kaldes et beständigen sammencrykkeligt flydende Legeme; thi Lnften beholder i det Mindste under alle de Varrncforandrin- ger, vi kunne frembringe, sin spændige Natrir, hvilket ikke er Tilfældet med Damp; saasnart denne nemlig kommer i Berøring med et Legeme, hvis Varmegrad er lavere end Kogepnnctct af den Va'dsie, hvoraf Dampen udvikledes, forandrer den sig at- tcr til den draabeflydcnde Vcedsie og det, hvis dette Legeme er meget koldt, næsten eieblikkcligcn. Hvis vi saalcdcs istedctfor at lade Dampen frit udstrømme udaf Vindknglens Aabning, lade den opfanges af en kold Metalplade, da beslaacs denne strap, og Dampen taber aldeles sin Spcendkraft, saalænge indtil Me-