Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
210
Vandets Bevægelseslære.
tyndet, at de faa VanLdele, den medfører, ikke ville fortnaae
at svække Heden af Luen. Sikkerhedsklappen n er for at
forekomme de farlige Tilfælde, som let kunde opstaae, naar
Aabningen o paa een eller anden Maadc hcendcssesviis tilstop-
pedes; thi saa vil Klappen springe op, og den indeflnttede
Damp udstrømme af den derved gjorte Aabning.
Eet af de tidligste Forflag, vi finde angivne for ved Damp
at frembringe Bevægelse og en til Maflineric anvendelig Kraft
er Italieenercn Branca'S; han foreflog at forfærdige en Vind-
kugle af betydelig Størrelse og dertil ct Hjul med Skovler, lige-
som det Fig. 109 afbildede Vandhjul. Naar disse Skovler Tid
efter anden kom lige ud for Vindknglens Aabning o, bleve
de ved den udstrømmende Damp drevne frem, og Hjulet blev
saalcdcs sat i Bevægelse. Denne Indretning kunde altsaa
ansees som ct Slags Vindmølle, hvorpaa Damp virkede; men
det synes ikke, at denne Anvendelse af Dampen har medført
nogen væsentlig Fordcel; ferst da man lærte at betjene sig
saavel af Dampens Fortætning som af dens Spcendighed, op-
siod den Kraft-Anvendelse, der nu virker i vore Dampmasii-
uer, og altsaa ferst fra den Tid kunne vi regne deres Opfin-
delse.
Ved Dampens Fortætning forstaae vi ikke, at den trykkes
sammen i ct snævrere Rnm, saalcdcs som det er Tilfældet med
Llisten (S. 100), men at der indvirkes paa samme, saa at
den atter forvandles til Vand. Vi have ndviklct Forfljcllcn
imellem Luft og Damp (S. 84), ligesom og, hvorfor hiin
kaldes et beständigen sammencrykkeligt flydende Legeme; thi
Lnften beholder i det Mindste under alle de Varrncforandrin-
ger, vi kunne frembringe, sin spændige Natrir, hvilket ikke er
Tilfældet med Damp; saasnart denne nemlig kommer i Berøring
med et Legeme, hvis Varmegrad er lavere end Kogepnnctct af
den Va'dsie, hvoraf Dampen udvikledes, forandrer den sig at-
tcr til den draabeflydcnde Vcedsie og det, hvis dette Legeme er
meget koldt, næsten eieblikkcligcn. Hvis vi saalcdcs istedctfor at
lade Dampen frit udstrømme udaf Vindknglens Aabning, lade
den opfanges af en kold Metalplade, da beslaacs denne strap,
og Dampen taber aldeles sin Spcendkraft, saalænge indtil Me-