Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Dampens Natur. 211 talpladcn af den stedse tilstrommende Damp ophedes til en Varme, liig Vcedsiens Kogepunct, altsaa ved Vand til 80 Gra- ders Varme. Dampens Natnr og vab Forskjel der er, om der er no; gen, imellem denne og de Gasse, vi antage at veere bestandigcn sammentrykkelige, er snarere Gjenstand for en chemist, end for en mechanist Undersøgelse. Men, da Dampmaskinens Virksom- hed ikke kan forstaaes uden at fremsætte de Principer, der ligge til Grund for samme, vil en kort Udvikling af disse være nodven- dig. Den, der forst har afhandlet denne Gjenstand er Dr. Black i Edinburgh omtrent i Aaret 1757, men siden er den vidtløftigere undersøgt og prøvet af flere udmærkede Chemikers. Uden vcesentligen at forandre Millington'S Fremstilling, kunne vi her folge den lldvikling, Professor, Ridder Ørflcb har givet af Varmelæren i sine Erindringsord af Horelæsnin- ger over Chemie, hvorved, foruden at man bor antage Gan- gen nt være flere af Læserne bekscudt, tillige vindes det, at alle de nyere Undersøgelser ere anvendte til denne Læres Be- stemmelse. Varmen udvider Legemerne, hvilket vi ofte have havt Lejlighed til nt omtale, f. Er. Stangen i Pyrometret (iLlde 54), den ved Barmen udvidede eller sortyndede Lust bringer Montgolfieren til at stige (S. 110) o. s. v. Ethvert Thermometer eller Varmeprover gdunder sig paa Legemer- nes Udvidelse ved Varmen, idet man nemlig bestemmer paa en Maalestok det Punct, Materien, der danner Varmeprsve- ren, i Almindelighed O.viksolvet, ophedet til det kogende Vands Varme, indtager, og det Punct, den jnst ved Vandets Ijs- punct indtager, og afdeler ten mellemliggende Deel af Maale- stokken almindeligen efter Reaumur i 80 Dele, som kaldes Grader; til videnskabelige Undersøgelser deles denne Afstand nn hyppigt ester Celsius i ioo Grader, eller der vel ogsaa sæt- efter fahrenheit, 212 Grader ved Vandets Kogepunct og 32 Gradel ved dets Iispunet, og altsaa inddeles den mellem- liggende Deel af Maalcsiokken i 180 Grader. Varmen gsyr de haarde Legemer blödere, og, nnar den stiger, draabcflydeude, ja, bragt til en end høiere Grad, forandrer den dem til Damp. Vel formane vi ikke at fremstille ethvert Legeme under disse (14")