Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Dampkjedlen. 233
i sine Straaler ned i et glodrsdt Jernkar, der havde en kegle-
dannet Skikkelse; men her blev Vandet snarere chemisit opløst
end forvandlet til Damp, og derfor ophorte man snart med
at bruge denne Indretning. Man fandt imidlertid, at den
Kjedel, som stillede den største Overflade mob Ilden og ikke
tillod Heden at stige op i Skorstenen, forend den havde ud-
tymt al fin Kraft, var den fortrinligste; og derfor maatte i
nogle af de Kjedler, der bleve forfærdigede under Smoatøn'A
Anviisning, Ilden og Rogen gaae igjennem en heel Labyrinth
af Canaler. Men den Mængde skarpe Hjørner og Bugter,
der saaledcs udsattes for Ildens Paavirkning, vare ikke blot
meget udsatte for at forbrændes og saaledeö ødelægges, men
gjorde ogsåa H'orfærdigelsen af Kjedleu snare kostbar, uden at
give et forholdsmæssigen fordeelagtigt Resultat; paa Grund
heraf indrettes nu Maskinkjedlerue langt simplere, og, endog i
de. største Neaskiner, anvendte Watt og Boulton kun een Flam-
me og eet Skorsteensrør midt i Kjedleu, der almindeligen har
den Skikkelse, Figur 121 udviser, og som paa Grund af dens
Liighed med en Vogn med Ruf over almindeligen kaldes
Vognkjedlen (waggon-boiler). Den er af en langagtig Skik-
kelse, dækket rued et halvrundt Laag, som IM'b. Länget stik-
fer blot ud af Muren, der omgiver Kjedleu, men som i Teg-
ningen sor meer Tydelrgheds Skyld fortrl er tænkt borte.
Størrelsen af disse Kjedler er forfkjellkg efter Äkaskinens focx
fEjeUige Størrelse. Saaledes har en saakaldet 20 Heste-Ma-
Itine, eller en Dampmaskines hvis Kraft kan sættes liig 20
Hestes Kraft, en Kjedel der er 15 Fod lang 05 6 Fod bred,
saa at Vandet, den indeholder, har en Overflade af 90 Qva-
br^fob, medens Kjedleu indvendigen fra Bunden til Laaget er
7 Fod, paa lignende Maade vilde en Kjedel, der var saaledes,
at Vandets Overflade var co Qvadrqtfod, altsaa f. Er. Kjed-
len 12 Fod lang og 5 Fod bred, svare ril en Mastine med £
af den forriges Kraft, altsaa' imellem 13 og 14 Hestes Kraft.
(2» Mast,ne trl 80 Heste maatte have en Kjedel, hvis Vand-
stade var 3GO Qvadratfod 0. s. v. Ilden lægges pgg Risten
g, der naner halvt eller ikke tilsulde halvt ind under Kjedlen;
fn er A ske hullet, hvori Asien falder ned fra Ilden. Muren