Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

234 Vandets Bevægelseslære. og Ildstedet hæve sig over de to runde Hjerner n., n, saa at den danner den saakaldte Broe, for at hindre, at Luen ikke trænger op i Nogcanalen, men ledes mere umiddelbart hen under Bunden af Kjedlen, hvorfra Nogen og Heden atter gaae op bag om Kjedlen og ind igjennem Canalen tt, der gaaer heelt igjennem Kjedlen under Vandets Overflade; derfra gaae indad to mnrede Gange, som lobe udvendige« langs Kjedlen, og af hvilke den ene er afbildet i h, og herfra stiger R§gen op i Skorstenene oo. En oval stobt Iernplade c er almindeligen siruet over et Hul, som findes i Laaget af enhver Kjedel og som er stort nok for at en Mand kan gaae ned og rense Kjedlen, og indvendigen undersøge og istandsætte den, paa Grund deraf kaldes dette Hul Mandhullet (man-hole). Den forhen beskrevne Dampprøver med Qviksslv (S. 207), eller Damp-Spændkraftmaaleren er anbragt i q; / og / ere Prsvehanerne (S. 221), v er en Hane for at aftappe det overflødige Vand, eller ogsaa for aldeles at tomme Kjedlen. Alle de Maskiner, vi hidtil have beskrevet, ene med Und- tagelse af Amontons Jldhjul, have enten blot havt den Hensigt at oppumpe Vand, eller kunde dog kun frembringe en Bevæ- gelse op og ned ved at Stcemplet hcevedes op og dreves ned enten umiddelbart eller middelbart ved Bommen, som det er Tilfældet ved Newcomen's i Fig. 120 afbildede Maskine; i dette Tilfælde vilde Kjæderne, der begge strammedes, den ene af Lufttrykket paa Dampstæmplet, den anden af Vandsøjlen, som skulde hæves i Veiret, hænge ligclobende fra Enderne l og /, som formedelst deres Bevægelse og Skikkelse kaldes Heste- hovederne. Dog, da man nærmere leerte at kjende Dampma- flinens Kraft, og §nskede at bruge den ci blot til at oppumpe Vand, men til overhovedet nt være den bevægende Kraft i for- skjellige Maskiner, blev det som oftest nødvendigt at forandre Maskinbommens Bevægelse op og ned til en stadig omdreicnde Bevægelse, og dette var umuligt ved de allerede beskrevne Kjce- der og Cirkelbuer paa Enderne af Bommen. Reane 8itz« gerald synes at være den første, der stræbte at bringe den omdreiende Bevægelse tilveie, idet hqn nemlig indflar i Bom- mens Cirkelbuer Teender^ som atter grebe ind i Hjul. Ihvor-