Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
248 Vandets Bevægelseslære. leinen, og dette ender sig ved Firegangs-Hanen ED, der ligesom Rorene G, //, K, ere tegnede for Tydeligheds Skyld større, end de i Forhold til Dampsiovlen fluide være, L et Hqandgrcbet, bestemt til, naar forlanges, nt dreie Hanen. Denne Hane er indrettet just som en sædvanlig Hane, der bruges til at aftappe Deedsier, idet den har en kegledannet Tap, der gaaer ind i Hunlningen af Hanen; men Forfljellen bestaaer i, at, istedctfor ved en sædvanlig Hane, Tappen, som for mere Tydeligheds Skyld her er skygget, har blot en lige gjennern- boret Gang, har denne Hane de to halvrunde Gange E og D, der ligge i samme Flade, saa at udenpaa Overfladen af Tappen 4 Huller vise sig, som ere en Fjerdedecls-Cirkcl fra hinanden og ere Enderne af disse to Gange. Saaledes som Hanen nu staaer i Figuren, vil Dampen gane fra Roret C, 'Siennem Gangen D og Roret G, ind under Steemplet B og altsaa drive dette i Veiret. Vi ville indser, at til samme Tid er der en ligefrem Forbindelse fra det Hverste af Støvlen forme- delst Reret Kl, igjennem Gangen E, ad Roret F, som fort- sattes bag Roret G, til M, som gaaer ned i Fortætteren; altsaa, saaleenge Dampen virker paa Undersiden af Steemplet, vil foroven vcere et lufttomt Rum, som tillader det at hæve sig. Saasnart Steemplet er kommet nær det Hvcrste af Stov- lcn, maa Hanen dreies en Fjerdedeels-Cirkel rundt ved at dens Haandgreb E nedtrykkes, saa at den faner Stillingen L, som er afbildet Fig. 127; i denne Figur have alle Bogsta- verne samme Betydning, som i den forrige; men Delenes Stilling et saaledes, som den folger af Hanens Omdreining, Dampen, som nu træder indad C, gaaer opad gjennem Gan- gen E og ledes ad Røret 1 ind ovenfor Steemplet. Dam- pen derimod, som befinder sig under Steemplet, vil gane igjen- nem G op i Roret H, og nu, formedelst Gangen D igjen- nem Roret F ned i Fortcetteren; ved dennes Hjælp vil alt- saa un dannes under Steemplet et lufttomt Rum, medens Dampen stedse driver paa Steemplet ovenfra; Steemplet tcö saaledes ned, og, naar det er kommet nederst, dreies Hanen alter om til sin fyrste Stilling, hvorved Steemplet vil stige; og saaledes vil Steemplet fremdeles gaae jcevnt op og ned, blot