Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
248 Vandets Bevægelseslære.
leinen, og dette ender sig ved Firegangs-Hanen ED, der
ligesom Rorene G, //, K, ere tegnede for Tydeligheds Skyld
større, end de i Forhold til Dampsiovlen fluide være, L et
Hqandgrcbet, bestemt til, naar forlanges, nt dreie Hanen.
Denne Hane er indrettet just som en sædvanlig Hane, der
bruges til at aftappe Deedsier, idet den har en kegledannet
Tap, der gaaer ind i Hunlningen af Hanen; men Forfljellen
bestaaer i, at, istedctfor ved en sædvanlig Hane, Tappen, som for
mere Tydeligheds Skyld her er skygget, har blot en lige gjennern-
boret Gang, har denne Hane de to halvrunde Gange E og
D, der ligge i samme Flade, saa at udenpaa Overfladen af
Tappen 4 Huller vise sig, som ere en Fjerdedecls-Cirkcl fra
hinanden og ere Enderne af disse to Gange. Saaledes som
Hanen nu staaer i Figuren, vil Dampen gane fra Roret C,
'Siennem Gangen D og Roret G, ind under Steemplet B og
altsaa drive dette i Veiret. Vi ville indser, at til samme Tid
er der en ligefrem Forbindelse fra det Hverste af Støvlen forme-
delst Reret Kl, igjennem Gangen E, ad Roret F, som fort-
sattes bag Roret G, til M, som gaaer ned i Fortætteren;
altsaa, saaleenge Dampen virker paa Undersiden af Steemplet,
vil foroven vcere et lufttomt Rum, som tillader det at hæve
sig. Saasnart Steemplet er kommet nær det Hvcrste af Stov-
lcn, maa Hanen dreies en Fjerdedeels-Cirkel rundt ved at
dens Haandgreb E nedtrykkes, saa at den faner Stillingen L,
som er afbildet Fig. 127; i denne Figur have alle Bogsta-
verne samme Betydning, som i den forrige; men Delenes
Stilling et saaledes, som den folger af Hanens Omdreining,
Dampen, som nu træder indad C, gaaer opad gjennem Gan-
gen E og ledes ad Røret 1 ind ovenfor Steemplet. Dam-
pen derimod, som befinder sig under Steemplet, vil gane igjen-
nem G op i Roret H, og nu, formedelst Gangen D igjen-
nem Roret F ned i Fortcetteren; ved dennes Hjælp vil alt-
saa un dannes under Steemplet et lufttomt Rum, medens
Dampen stedse driver paa Steemplet ovenfra; Steemplet
tcö saaledes ned, og, naar det er kommet nederst, dreies Hanen
alter om til sin fyrste Stilling, hvorved Steemplet vil stige;
og saaledes vil Steemplet fremdeles gaae jcevnt op og ned, blot