Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Den glidende Styrer. 249 ved at Hanen dreies, hvilket steer ved at sætte dens Haand^- greb i Forbindelse med Maskinbonuncn, altsaa uden nogen særegen Hjælp. En betydelig Indvending mod den nys beskrevne Hane, som forst brugtes og maaflee er opfunden af Dr. Papin, er, at den bliver ved store Maskiner selv stor, og foranlediger saale- des betydelig Nivningsmodstand, og for at overvinde denne krce- vcs en ftorre Kraft, end man vel kan undvære. Erfaring har godtgjort, at de Masiiner, hvor Dampen saaledes fortættes, behove for hver Hests Kraft, til hvilken de ere ansatte, en Aabning i Gangen t Hanen af een Qvadrattomme, altsaa i en 16 Hestes Maskine maae Aabningerne være 10 Qvadrattom- mer, altsaa s. Er. 2 Tommer i Gjenncmsnit eller i Brede og 8 Tommer lange; men da maa Tappen t det Mindste have en Tværlinie af 6 Tommer, og, skal Hanen være aldeles damp- tcet, maa Kraften paa Haandgrcbet L være snare stor, især naar Maskinen begynder sin Bevægelse. Murray i Leeds op- fandt derfor den glidende Styrer, hvis Hensigt var den samme, som Firegangs-Hancn, og som endnu meget alminde- ligen bruges ved smaae Masiiner; ved større derimod er ingen Indretning saa hensigtsmæssig, som de kegledannede Propper, der forhen ere omtalte og afbildede ved H, Z og G i Fig. 125. Disse Propper kunne nemlig gjores af hvilkensomhelst Stor- relse, og da de blot skulle trækkes lige op, kunne de være me- gct simple og lette at styre; og det er aldeles ikke uscedvan- ligt, at den ene ganer lige igjennem den anden, saa at den ene er nede, medens den anden er oppe, saaledes som det er afbildet ved Propperne G og I, Fig. 125, ved hvilke den ne- dcrsie Deel af Stangen, der forener den overste Prop H tticb den nedcrste 7, er omhyggelige» dreiet og passer noie ind i det Hul, der er boret i Proppen G, som er i Grunden ikke ondet end en tcetsluttcnde Bøsning, hvis Pderdeel danner Proppen G, der ligeledes uoiagtigen er afdreiet og passer i sin Bøsning. Den glidende Stprer er fremstillet i to Stil- linger, Fig. 128 og 129; i den forste vises den pcrspcctivistt, blot cr den forreste Plade borttagen, for at den indvendige Indretning desto tydeligere kan sees, den anden Figur viser