Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

254 Vandets Bevægelseslære. en Klædning af Treee, eller omgive det med Damp, som er det, der nn almindeligen skeer, idet Støvlen sættes i en større, der ligesom Træklædningen kaldes Tesien, og imellem begge indlades Damp, eller og ved Hede, og saaledes, at hverken Vand eller noget andet Legeme, koldere end den selv, kommer i Berorelse med den; endvidere, at Dampens Fortætning maatte udfores i et særskilt Kar, der stod i Forbindelse med Damp- stovlen, og at Forteetteren endeligen maatte holdes saa kold soin muligt; fremdeles at en Pumpe maatte anbringes ved Fortcettercn for at borttage hvad Luft eller Materie, som maatte findes i dem. Jovrigt ointaler han, nt i nogle Til- fælde agtede han at anvende Dampens Spcendighed til at virke yaa Stæmplet, istcdetfor Atmosphærens Tryk, og at Dampen efter dette Brug enten kunde gaae ud i den frie Luft, eller fores tilbage til Fortælleren, for der at fortættes; i andre Tilfælde agtede han at lade Damp virke pan Skovler af Vandhjul, saa at den frembragte Bevægelse, ligesom ellers Vandet, nnd- tagen at disse Skovler skulde være bevægelige ligesom Klap- per, saa at Dampen kun kunde gaae frem i een Retning; atter i andre Tilfælde vilde han aldeles ikke fortætte Dampen, men blot forandre dens Temperatur, og frembringe Bevægelse ved dens afverlcnde Udviden og sammentrækning; og omsider, at istedetfor nt bruge Vand for at gjøre Stæmplet og de øvrige bevægelige Dele af hans Mastine tamptætte, anvendte han Olie, Vor, harpixede Legemer, Fedt, Lviksolv eller andre Me- taller i flydende Tilsand. Aldrig saasnart havde Watt udviklet Dampens sande Vcesen og Manden, hvorpaa den behandledes med største For- dcel, ferend man kom frem med mange Forbedringer, eller soregivne Forbedringer. Men de saare almindelige Udtryk af hans 2lngivelse satte ham istand til at afvise enhver Paastand om Opfindelser, som kunne stade de ham ved Patent forsikkrede Rettigheder. Ogsaa angreb man ham, fordi hans Forklaring ikke indeholdt saa ligefremme Angivelser, nt Arbejdere derefter kunde rette sig, naar hans Patents Tid var udløben; maasiee har overhovedet intet Patent været udsat for saa mange strænge RetsUNdersogelser, som hans; men til hans Lykke udholdt det