Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

260 Vandets Bevægelseslære. eller en Prop med c ti Vargtstang, bor en saadan anvendes, som den, der er afbildet ved Q Fig. 121. Den bcstaaer lige- som forhen af en kegledannet Prop zv, der bor være til- strækkcligen stor; dens Overflade udregnes noiagtigen i Qva- drattommcr og ligeledes bestemmes den storste Kraft, Dampen nogensinde maa have over Atmosphærcns Tryk; en Vægt, af- passet efter dette og Proppens Flade, anbringes ovcnpaa den, som x i Fig. 121; og det Hele indesluttes nn i en hnlil Metalkapsel, som har en passende Udgang, som y, enten i Skorstensrøret eller andetsteds. Dersom f. Ex. Dampens siorste Kraft fun bor være 6 & paa Qvadrattommen mere end Atmosphærcns Tryk, og Sikkcrhcdsproppcn er 6 Qvadrattom- mer, saa bor Proppen betynges af et Lod, der tilligemed Prop- pens egen Vægt, udgjyr i Alt 36 fs, og da vil Proppen forst nabne sig, naar Dampens Tryk overstiger denne Vægt eller paa hver Qvadrattomme. Metalkapflcn er lukket, saa at blot Masteren, der til samme har en Nogle, kan forandre Vægten x. En anden lignende Sikkerhedsprop bor være anbragt et andet Sted paa Kjedlen, men med en noget min- dre Vcegt, paa det at den kan varsle Mastinkarlen, naar Dam- pen bliver for stærk; denne ran forsynes med et Haandgreb, som c, for at han kan aabne den og lade Dampen undslippe, naar det gjores fornødent; men den indelukkede Prop bor ikke have et saadant haandgreb. Alle Kjedlcr bor endvidere være indmurede, da den omgivende Mnur saa er en flet Varmele- dcr og altsaa ikke tillader Dampen at fortætte sig ved den Kulde, som ellers let udvcndigcn fra knude komme til at virke paa Kjedlen. Forend vi forlade Dampkedlen, vil man maaskec endnu vente nogen Underretning om Ildstedets Natur og især om Midlerne til nt forbrænde og fortære Rogen. Dog der ere aa mange og ziirlige Maader, opfundne af forstjelligc Mechani- kere, saasom Robertson, Watt og Boulton, Parkes, Brun- tsn, Jessop, Arnott 0. fl., at en udforlig Beskrivelse af disse vilde optage et heelt Bind. Det, der ligger til Grnnd for alle rsgfortærcndc Indretninger, er, at man paa for- sijellige Maader stræber at lade en vis Deel atmosphærisi Luft