Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

262 Vandets Bevægelseslære. snit og lader sig dreie ved Haandgrebet P, dog saaledes, at den stedse slutter aldeles nyie rnod den indvendige kugledan- uede Bøsning, hvori den ganer. Staaer Haandgrebet lod- ret paa Damprorets Retning, d. e. vender enten lige op eller ned, saa vender Drøvlen den flarpe Kant mod Dampen og lader den altsaa frit passere, lægges Haandgrebet derimod hen- ad Damproret, saa vender Drøvlen hele Fladen mod Dam- pen og hindrer den altsaa fra at gaae ind i Støvlen; en Om- dreiuing, blot i en Fjerdedeels-Cirkel, aabner eller lukker altsaa aldeles for Dampen, og enhver Mellem-Stilling vil mere eller mindre hindre Dampens Udstrømmen; og saaledes vil altsaa Maskinens Kraft og Bevægelse med største Nøjagtighed kunde lade sig afrette efter det Arbejde, der kræves. Haandgrebet kan bevæges ved Haanden, hvor Arbeidct omtrent stedse er l-ge; men, stal Maflinen anvendes til meget ulige Arbeide, da vilde^ dette være npaalidcligt, og Drøvlen maa styres i dennes Sted af Maflinen selv. Lad s. Er. en Masiine an- vendes til det haarde Arbeide at valse Blye, hele Dampens Kraft vil da kræves, saa længe Blyet er imellem Valserne; men, saasnart det flipper dem, lettes strax Byrden eller La- sten, der stal overvindes, og, beholdt da Dampen sin fulde Kraft, vilde Maflinen fane en Fart, der vilde være den hoist farlig. Men Dampen maa i Sieblikket aflukkes eller formind- skev, indtil Blyet atter kommer imcllern Valserne, og den fulde Kraft kræves. Dette sicer ved den hoist sindrige og ziirlige Opfindelse, Styreren (the Governor). Denne er et Pen- dul, der er i Omdreining, istedctfor i Svingning; den er af- bildet Fig. 132, Tavle XIII.; en fiirkantet Jernstang eller en Spindel, der har runde Tapper i begge Ender, er stillet lodret paa et eller andet passende Sted og indrettet saaledes, at den kan dreie sig rundt paa sine Tapper enten ved Hjulvcerk eller ved at en Snoer gaaer fra en Tridse, der er fæstet paa Sving- hjulets Arel eller paa en anden Deel af Maflinen, der har en orndreiende Bevægelse, til en anden Tridse c, der er fæstet forneden paa Styreren; denne fan ved en hensigtsmæssig Iud- retning af Hjulvcerket, eller et passende Forhold af Tridserne gives den fornødne Hurtighed. Foroven paa Stangen ab til