Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
264 Vandets Bevægelseslære. ÖCV flee, formedelst Svittghjnlet, ikke plttdseligen, og saaledes vil Styreren bevirke en næsten aldeles regelmæssig Bevægelse, selv om Byrden eller Arbeidet i hei Grad er ulige. Damplyret ender sig, idet det forener sig med Støvlen, som vi have omtalt det, enten ved Firegangs-Hanen (S. 247), eller ved den glidende Styrer (S. 249), eller med en Sam- king as keglcdannede Proppe, saaledes som vi have beskrevet dem (S. 245) ved den enkeltvirkende Mafline. Fra disse for- sijellige Indretninger fordeles Dampen til Nor, der gaac til det 9verste og Nederste af Støvlen og Fortcetteren; disse Nor 1^03 «sider^rene; deres Indretning og Fordeling vil for- staaes af den givne Beskrivelse og ved en Betragtning af Fi- gurerne 125, 120, 129. Siderorene af den dobbeltvirkende Mastine ere imidlertid ikke omtalte, naac man qjor Brug af Propper, og dette er stedse Tilfældet ved de sterre Masiiner. Folgende Beskrivelse vil vise deres Skikkelse og Brug: 6'Fig. 133 n bct Rer, som leder Dampen fra Kjedlen og fyrer den ind l det ncdgaaende Ror i, som endes med Proppen g, der aabner en Forbindelse med det Nederste afStevlen igjennem Si- deaabningen b, der er afbildet som en langagtig Fiirkant, over- lagt med Skygge. Proppen e foroven bringer en lignende For- bindclse tilveie med en anden lignende Aabning a i den overste af Skovlen. Ved at disse to Propper e og § afvex- kende aabnev og lukkes, indbringes Damp over og under Stcemplet. DK er et Ryr, der gager ned i Fortcetteren L, og hvis sversie Ende D gaaer ind i op, som, itaav Proppen f aaben, sætter den øverste Aabning cr af Støvlen i For- bindelse med dette Ror og altsaq med Fortcetteren; ligeledes er forneden en Forbindelse med mn, idet Dampen kan gane den nederste Aabning b, igjennem Aabningen K, ud L R^rct K og ned i Fortcetteren. De to Aabninger i Støvlen, lL som kaldes Næseborene (the nozles), tjene derfor Fa a y c I til at indlade Damp, som ogsaa siden at fore den hen til Fortcetteren, for at et lufttomt Rum kan dannes afverlende over og under Stcemplet, og dette fleer blot ved Proppernes Bevægelse; saaledes, som det er fremstillet i Figuren, er Prop- pen e oppe, altsaa vil Damp træde ind overst i Støvlen og