Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Tapbommen. 265
drive Stcemplct ned; derimod er forneden Proppen h aaben,
altsaa er der Forbindelse imellem den uederste Deel af Skovlen,
ad Aabttingen b, og Forsætteren, eller under Stcemplet vil et
lufttomt Rum dannes. Saasnart Stcemplct er kommet heclt
ned, maae e og h lnkkes, derimod f og g aabncs; da vil Dam-
pen ikke længere foroven kunne gane indad e, men derimod
udaf f ned i Fortættcren, igjenncm Noret DK\ Dampen vil
forneden nu gaae ind ad g, og derimod er, da h er lukket,
Adgangen spærret til Fortcettercn; Stcemplet vil saaledes atter
drives op; hvorpaa, uaar det er kommet til den sverste Deel
af Støvlen, Propperne atter bringes i deres forste Stilling,
saaledes som det er afbildet i Figuren. Paa forsijellige Maa-
Ler lukkes og aabnes afvexlende efter Fornodenhed Propperne;
enten saaledes som det ovenfor er beskrevet ved Fig. 125 (S.
245), idet Stangen, der sorer den ene Prop, gaaer luft- og
damptcet gjennem den anden, hvor da hyppigcn, som det
er fremstillet i Figuren, Damp, og Fortcetningsproppen ere
forbundne med en Stang, for at de paa ecngang kunne aabne
og lukke sig, eller ogsaa, som det cr fremstillet i Fig. 133, ved
Vcegtsreenger, der gaae damptcet igjenncm Rerene. Propperne
fa ae deres Bevægelse i saadanne Maskiner, som ere uden
Svinghjul, ved en Stang eller cn Bom, der gaaer ned fra
Maskinbommen, denne Stang kaldes Tapbommen (the Plug-
tree), den er forsynet med Tapper, som finae an mod Vcegt-
stængcrne. Men i Mafliner med Svinghjul foretrækker man
som oftest, at anbringe et eccentrifltStykke cllcrHjul paa Sving-
hjulets Axel x, Fig. 122; idet dette dreier sig rundt, støder
det fra og trækker til Svinghjulets Midtpupct afvexlende en
Stang, der staaer i Forbindelse med det eccentrisie Hjul, og
saaledes er det istand til at give Propperne tilstrækkelig Be-
vcegelse. En fanban Indretning er afbildet Fig. 134: x cr
nf Svinghjulet i Gjennemsnit, v det eccentrisie Hjul,
Ler dreier sig om samme; cn cirkelrund Krands yy omgiver
tct cceentriske Hjul, dog saaledes nt dette kan bevæge sig inbcit
i denne, og fra denne Krands gaae to lange Arme zz, der
f°v Ydermere styrkes Skyld ere forenede med Tværstænger
vg lobe nd i en Stang til hvilken Tapperne b og c ere