Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
296 Vandets Bevægelseslære. af 14 & paa Qvadrattommen, taber 7 H, saa er dette det Hal- ve; men drives samme ved Damp af 40 h’é Tryk, er, hvis Tabet ogsaa kun er 7 ir, dette kun lidet over en Sjettedeel. Ved saaledcs at undersøge Lufttrykmaaleren og Damp, prøveren kan den Kraft, der virker paa et Stæmpel, bestem- mes, og omvendt, hvis vi kjende Lasten, der sial overvindes, ville vi, naar vi gjsre det fornødne Tillæg af Rivningsmod- standen og hvad andet Tab, der er, bestemme Størrelsen af Stæmplet; men, ifølge det, der forhen er sagt om Virkekraf- ten eller Momentet (S. 38), indsee vi, at forst, naar vi tillige tage Hensyn til Hurtigheden i Forbindelse med Trykket, er- holde vi et bestemt Begreb om, hvad en Dampmaskine kan udrette. I Begyndelsen, da Dampmaskiner indførtes, sattes de i Almindelighed istedetfor Hestegange, og altsaa, dersom en Mølle var dreven af to eller flere Heste, blev det nødvendigt at oprette en Dampmafline, der just gjorde ligesaa mange Hestes Arberde; var den for stor, da spildtes Brændsel, var den for liden, da udrettede den ikke, hvad den burde. Saa- ledcs blev det sædvanligt, at anflaae Mastinen efter Zeftekraft, cn Skik, som, hvor ubestemt den er, og hvor unøjagtigt den udtrykker hvad den burde, dog har næsten almindelige» vedli- geholdt sig lige indtil vor Tid. De største Mechanikere cre al- deles rkke enige om, hvad en Hests virkelige Kraft er, eller hvad der siulde kaldes een Zests Rraft, ei heller er det rime# H^t, at man derom bliver enig, da Hestens Alder, Størrelse, <L>nndhed, Bygningsmaade, Fodring, Clima og Stilling, hvori den arbeider, have stor Indflydelse paa hvad den formaner at udrette. Vi kunne saalcdes blot gjsre et Overslag, der i Noi- agtighed ingenlunde staaer i Sammenligning med det, man ellers kan angive ved mere fuldkomne Maskiner. Smeatsn, hvis Undersøgelser og store Praxis, som Masiinbyggcr, cre noksom bekjendte, anflaaer een Hests Kraft til at den kan hæve 22 916 tb een Fod holt i eet Minut, og at den saaledes kan arbeide 8 Timer om Dagen; Desaguliers anflaaer 27500 fo, °9 W4tt og Boulton 32 000 fe; overfores dette sidste til dansit Maal, da fane vi 28221 danste Pund hævede i eet Mi- nut een dansi Fod. Ved at bevæge Lasten forstaae vi, nt den