Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Dampmaffines Krast. 297 bevæges ved Stccmplet, og fylgeligen, dersom Stannpelstangen var belæsset med 28 221 tt, og hævede disse een Fod i eet Mi- nut, da vilde vi, overeensstemmende med Watt og Boulton's Bestemmelse, kalde Maskinen en Een-Hestc-Maskine. Ingen Masiine ganer imidlertid sag langsomt, men ifølge utallige Forsøg har man fundet en Hurtighed af omtrent 200 danske Fod i Minutet at være tjcnligst for Masiinen; paa Grund heraf gjore smaae Maskiner langt flere Slag end store; thi antage vi en liden dobbeltvirkende Masiine, i hvilken Stæmplets Bei er 2 Fod, og Steemplet altsaa ved hvert Slag op og ned bevæger sig i Alt 4 Fod, saa maa den gjsre 50 Slag i eet Minut for at gjennemlsbe 200 Fod; medens en større Maskine, i hvilken Stæmplets Vei var lo Fod, kun gjor i Minutet 20 Skifter eller giør 10 Slag op og ned. Da saaledes en Een-Heste- Masiine bevæger 200 Fod i Minutet, saa fører den fim af den forrige Last eller omtrent 14o U; thi 140 U, bevægede 200 Fod i eet Minut, er der Samme, som 28 ooo U bevægede een Fod i samme Tid. Hvis vi derfor kunne bestemme, hvad Last en Masiine i en vis Tid hæver til en vis Høide, bliver det let af hvad, der saaledes opgives, ved at dividere med Watt's og Bonlton's Angivelse, 28 ooo U een Fod i eet Minut, at finde hvad Hestekræft Masiinen er af. Naar vi tale om Maskiner efter Hestekraft, saa giver dette vel et fatteligere Begreb end de Tal, som angive den Vægt, der lader sig i en vis Tid hæve til en vis Holde; men hiin Maade er derhos langt mindre noiagtig og videnskabelig og bruges derfor ogsaa nu mindre hyppigt, end forhen. Thi da Hesten ikke har noget at gjsre med Maflinen eller dens Eier, og denne maa anflaae den Kraft, han vinder, efter Udgifterne, saa er for ham den eneste og rigtige Maade at sammenligne hvad Brcendselen koster og Renterne af Drifts- capitalen, der stikker i Masiinen, med hvad Arbeide den udret- ter, og herefter kan Enhver i Forbindelse med andre særegne Forhold bestemme, hvorvidt en Dampmaskine kan være ham sordcclagtig; han vecd, at hans Arbeide kræver saa mange Mennesker eller Heste; han kan udregne Daglønnen eller hvad Hestene koste at anskaffe og Underholde; herimod beregne han