Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Maal og Vcegt. 33 1683 sig besindende Maas, fan afvecg man ei betydeligt fra -isses Størrelse, og, ved at sætte Foden liig den rhinlandfle, lattes det dansie Maal og Vægt ogsaa i nær Forbindelse med det, der brugtes i Nabostaterne. Eftersom Maalets Underaft dclinger vare saaledes, at 12 mindre Dele stedse vare lige en h-icre, kunde med Lethed en Maalcstok indrettes, ligeledes Væg- ten ved en beständigen fortsat Halvering; Pundet decltes saa- ledes forsi i halve Pund, dernæst i Fjerdedeels-Pund eller Fjcrdingspund, Ottendedeels eller halve Fjerdingspnnd, 16-dcels, og 32-deels Pund eller Lod; Loddet atter i halve Lod, F-jcr- dedcels-Lvd eller Qvintin, Qvintinet atter i halve Qvintin, F-jerdedeels-Q-vintim eller Qrt. Dog havde dette Maal ligesom ethvert, der var grundet pan en aldeles vilkaarlig Antagelse, den Ubcqvemhed, at det forudsatte omhyggcligen bevarede Pryvemaal. Saadannc Pr^- vemaal vilde let flides, ved at man hyppigen afsatte dem, og altsaa ikke stedse beholde samme Længde. Ja det var end- ogsaa muligt, at Tidsomstændigheder kunde ødelægge aldeles snadanne Prsvenmal, og da vilde det være Efterkommerne umuligt med Nøjagtighed at angive., hvad vi have forstaaet ved en Fod o. s. v., og saaledes vilde de være i Tvivl, naar de i vore Skrifter forefandt eet eller andet angivet Maal. Dette er just nu Tilfældet med Romernes og Grækernes, li- gesom ogsaa med Iodernes Maal og Vægt, som vi ikke noiagtigt kjende, da alle de Maal, der kunne tjene til Nettesnocr, cre tabte, og vi kunne derfor ikke sammenligne de Angivelser, som findes i deres Skrifter, og som ofte i videnskabelig og historist Henseende vilde være vigtige, nøjagtigt med vort Maal. For altsaa at fastsætte Maalet saaledes, at, om endog enhver Maalcstok blev tiliutetgjort, men Efterretningen om hvorledes den var tilveiebragt blot bevaredes, Maalet kunde bringes atter tilveie, J^ar man antaget, at det Pendul, der svinger Sekunder under 45 Graders Brede, stulde give n§i- agtigt 38 danske Tommer, og altsaa den danske Alen være af et saadant Pendul. Denne Bestemmelse gjsr den danske Fod ikkun omtrent en Tretusinddecl mindre end det, hvorefter rhinlandflt Maal i Almindelighed bestemmes, nemlig139/^