Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
34 Mechanik. Parisi Linier, hvor den Favn, som er anvendt i Peru, eller ten fyldte peruanfle Toise, antages ved 13 Graders Var- me at være Provemaal for det franste Maal; men derhos nærmer den sig aldeles de til vore Tider bevarede dansie Prs- vemaal, saa at den Prsvealen, der findes paa Insteerkamme- ret saa aldeles nole fremstiller dette nye Maal, at ligesom forhen, saa i Fremtiden, ville alle Maal, der bruges i det rolige' Liv, derefter kunne asserttes, og Forandringen, om no- aen kan ansees at være fleet- vil blive i Handel og Vandel aldeles umærkelig. For at bestemme Vægten beholdes den An- taaelsc at en saadan Cubikfod fersit Vand neiagtigen sial vere 02 dansie Pund. Vand flal her tages i sin største Rsenhed, altsaa vcere destilleret med største Omhu og med de mecst fuld- komne Redsiaber, saa at man tor antage, at det aldeles ikke indeholder nogle det fremmede Dele; tillige bsr det veies under den Varmegrad, hvor det er tættest: ved en noget bety- delia Varme udvider det sig, ved Kulde fryser det og udvider sia da atter, men selv, inden det begynder at fryse, begynder det at udvide sig, naar Temperaturen nærmer sig Frysepunc- tct og den hsicste Fortætning har man fnndet at have Sted yfb' Z- Grads Varme. Iagttages alle disse Forsigtigheds- >e ler * saa vil den nye Bestemmelse af det dansie Pnnd gjore d'tte maasiee noget mindre, end det, der forhen almindeligen er anvendt El Insteren af Lodder; men Forsijellen vil være saa atbctcs ring-, °- sti« »°a saadannc Va«r fom Guld kan den gandste tilsidescettcs. , cn gandfl- anden Maade fiaffkdc Frankng flg i Slut- ningen af forrige Aarhundrcdc el nyt Maal- og V«-gt-Sy- fttn, As foretagne Opmalinger fluti-dc man sig til Imdcns Omfang cllcr -«ngdcn af cn Mnidia», fom -r cn Stor-irk-l iaicnncm Jordens Polcr. Af dknnc Cirkel tog mon A-rd-de- len eller O.»adk«nt-n og dccltc famme i lo Millioner Dclk, toittet Maal kaldtes Metre; et saadant M°tr° et neiagtigt 3 F°d 2 Som. 2/A Linie, citer meget >mr 3 F°d 2 Som. 3 Sinkt danfl. Maal; dct 6k» indd--It i 10 Dccimctrcs, 100 Centimetres, looo Millickctres, ligcsom vgsaa 10 Mctrc« kaldtes De-am-t«, loo Hcctomttre, looo M-trcs OTømctrt,