Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
34 Mechanik.
Parisi Linier, hvor den Favn, som er anvendt i Peru, eller
ten fyldte peruanfle Toise, antages ved 13 Graders Var-
me at være Provemaal for det franste Maal; men derhos
nærmer den sig aldeles de til vore Tider bevarede dansie Prs-
vemaal, saa at den Prsvealen, der findes paa Insteerkamme-
ret saa aldeles nole fremstiller dette nye Maal, at ligesom
forhen, saa i Fremtiden, ville alle Maal, der bruges i det
rolige' Liv, derefter kunne asserttes, og Forandringen, om no-
aen kan ansees at være fleet- vil blive i Handel og Vandel
aldeles umærkelig. For at bestemme Vægten beholdes den An-
taaelsc at en saadan Cubikfod fersit Vand neiagtigen sial vere
02 dansie Pund. Vand flal her tages i sin største Rsenhed,
altsaa vcere destilleret med største Omhu og med de mecst fuld-
komne Redsiaber, saa at man tor antage, at det aldeles ikke
indeholder nogle det fremmede Dele; tillige bsr det veies
under den Varmegrad, hvor det er tættest: ved en noget bety-
delia Varme udvider det sig, ved Kulde fryser det og udvider
sia da atter, men selv, inden det begynder at fryse, begynder
det at udvide sig, naar Temperaturen nærmer sig Frysepunc-
tct og den hsicste Fortætning har man fnndet at have Sted
yfb' Z- Grads Varme. Iagttages alle disse Forsigtigheds-
>e ler * saa vil den nye Bestemmelse af det dansie Pnnd gjore
d'tte maasiee noget mindre, end det, der forhen almindeligen
er anvendt El Insteren af Lodder; men Forsijellen vil være
saa atbctcs ring-, °- sti« »°a saadannc Va«r fom Guld
kan den gandste tilsidescettcs. ,
cn gandfl- anden Maade fiaffkdc Frankng flg i Slut-
ningen af forrige Aarhundrcdc el nyt Maal- og V«-gt-Sy-
fttn, As foretagne Opmalinger fluti-dc man sig til Imdcns
Omfang cllcr -«ngdcn af cn Mnidia», fom -r cn Stor-irk-l
iaicnncm Jordens Polcr. Af dknnc Cirkel tog mon A-rd-de-
len eller O.»adk«nt-n og dccltc famme i lo Millioner Dclk,
toittet Maal kaldtes Metre; et saadant M°tr° et neiagtigt
3 F°d 2 Som. 2/A Linie, citer meget >mr 3 F°d 2 Som.
3 Sinkt danfl. Maal; dct 6k» indd--It i 10 Dccimctrcs, 100
Centimetres, looo Millickctres, ligcsom vgsaa 10 Mctrc« kaldtes
De-am-t«, loo Hcctomttre, looo M-trcs OTømctrt,