Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Tredie Afsnit. Mechanik. — Om eyngbepunctet. Uagtet enhver enkelt nok faa ringe Deel, hvoraf et Legeme er sammensat, er underkastet Tyngdens Paavirkning og fslge- ligen maa have Vægt, og altsaa Vægten as ethvert Legeme er udbredt inden dets hele Omfang, saa er der dog ct cnfelt Punct i ethvert Legeme, i hvilket dets hele Vægt eller Tyng- dekraft synes at være sammentrængt eller forenet, og delte kaldes Legemets Tyngdepunct. Derfor, hvis dette Punct er. understøttet, vil Legemet ikke kunne falde, og, naar et Legeme, falder, ene formedelst Tyngden, skeer dette efter en ret lu nie, som forener dets TyngdepUnct med Iordens Midtpunkt, og som paa Grund heraf kaldes Tyngderetningen. Da nu alle Legemer have en bestandig Tilbøjelighed til at salde, ville ogsaa deres Tyngdepuncter i alle Tilfælde falde i denne Linie eller just under det Punct, i hvilket de ere ophængte, saafremt de ellers frit kunne bevæge sig og ere ophængte i et andet Punct end i Tyngdepunktet selv. For at komme til en klarere Forestilling af Tyngdepnnc- tcts Natur, og hvorfor denne Sammentrængen af Vægt i dette finder Sted, lader os tænke os Linien etb (Fig. 14) at forestille en lige Stang af Træe eller Metal, heelt igjeunem as lige Tykkelse, og at c er dens Midtpunkt; dersom den nu hvi- 3 ler paa en Naal eller skarp Kant d just lige under Punctet c, vil den holde sig i Ligevægt og skottes uden nogen Hjælp. Thi, da Tyngden virker i Forhold til Materiens Mængde, og der er lige megen Materie i hver Ende, eller ligesaa megen imellem er og c, som der ct imellem b og c, saa fslger deraf, at Enden ct vil drages ned mcd en Kraft, jnst liig ten, som