Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Tyngdepuncttt. 43 ere allerede i Aaret 1586 besirevne som saadanne. Lignende Exempler haves paa flere Steder. Grunden, hvorfor Kegler og Pyramider ere de Legemer, som staae tryggest, og hvorfor hore og hoitlcessede Vogne lettere ville falde, end lave, siotter sig paa samme Princip. Saale- des lad g Fig. 20 forestille et Lees Stene paa en Vogn, der befinder sig paa den afrundede Vei cde; da dette Lces ligger lavt i Vognen, vil g forestille Tyngdepunktet og Tyng- deretningen, der vil falde imellem Hjulene, og derfor vil Vog- nen ikke vcelte. Men, dersom i det andet Lces h er Tyngde, punctet og hi Tyngderetningen, saa, da denne falder udenfor Hjulene, vil Læsset være uden Understøttelse og altsaa vcelte. Mange mechanists Taskenspillerkunster udsves ved at flytte Tyngdepunktet fra dets naturlige Sted, eller ved at skjule dets Plads. Saaledes bringer man en Valse til at rulle opad en Skraaning; ligeledes synes en Dobbeltkegle at rulle opad en Skraaning, og mange andre Balanceerknnster forevises, som for den Ukyndige ere i høieste Grad paafaldeude. I første Til- sælde forfcerdiges en stor Valse af let Treee og dens Tyngde- punct flyttes fra dens Midtpnnct m Fig. 21, hvor det ordent- ligviis vilde være, ved at drive en Blytap ind nær Kanten i /, som Folge heraf vil Tyngdepunktet blive omtrent i Midten af Blyet eller i /, og In vil blive Tyngderetningen. Nu vil l stræbe at falde mod n, og Valsen saaledes rulle et kort Stykke opad Skraaningen op. Den dobbelte Kegle synes li- gcledcs at lobe opad, ihvorvel i det Virkelige dens Tyngdepunkt cr lavere, naar den er ved Toppen end ved Foden af Skraa- ningen; denne har nemlig en egen Skikkelse, idet den bestaaer af to Stænger gr og rs, Fig. 22, som støde sammen i Punc- tct r og derpaa med deres andre Ender g og s vige fra hin- anden, næsten saa vidt som der er imellem Dobbeltkeglens Spidser. Lægges nu Dobbeltkcglcn tv nær /-, da vil dens Form ikke tillade den at falde ned imellem Stængerne gr og rs; men, naar den efterhaanden rykker frem, vil den stedse mccr og mecr synke ned imellem dem, indtil den omsider un- derstøttes ene ved de to Punctcr t og v. Ihvorvel nu r er det laveste Punct as Skraaplanet, saa ville vi dog af Fig. 23