Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
42
Mechanik.
Naalen Opheengningspnuctet, og et Lod i en Snoer vil be-
stemme Tyngderetningen (S. 9), der gaaer fra Ophcengnings-
punctet mod Jordens Midtpunct. Nu vide vi, at Tyugdepunc-
tet af Fladen rtvu vil komme lige under Opherngningspunetet,
altsaa vil det vcere eet eller andet Sted i Linien rs; denne
Linie ville vi afridse paa Fladen. Gjsre vi et Hul t i en
anden Kant af Fladen, saa ville vi ligeledes kunne hefte i
samme en Naal og et Lod med Snoer og saalcdes erholde
endnu en Tyngderetning efter Linien Ui\ i denne Linie maa
Tyngdepunktet ogsaa vcere; men da det ikke kan vcere paa to
forsijellige Steder, kan det ene være i w eller i Ovcrsijærings-
punctet af begge Linier. Den samme Fremgangsmaade kunne
vi anvende ved ethvert Legeme, der lader sig flytte; knn, naar
Tyngdepunctet falder indenfor Legemets Omfang, bliver det
vanskeligt at opridse Tyngderctningerne. Kan Legemet ikke
flyttes, og altsaa ikke underkastes denne Undersøgelse, saa kan
dets Tyngdepunct kun bestemmes ved Udregning, hvorved vi
bor tage Hensyn til Vægt, Tæthed og Beliggenhed af Bestand-
delene. Naar vi saalcdes have bestemt Tyngdepunktets Sted,
ville vi strap kunne see, om Legemet er sikkert understøttet,
eller ei.
Tænke vi os en Ruin, som den, der er aftegnet Fig. 19,
da maatte den synes at være farlig, og ved ferste Oiekast
maatte det ansees umuligt, at den kunde staae; men, hvis
ifølge Regning Tyngdepunctet findes at vcere i .v, og Tyngde-
retningen bestemmes ved ocy, er det klart, at dersom blot
Kalken er sieerk nok til at holde Stenene sammen, vil Mv-
ren ikke falde; men, var Linien xy derimod falden udenfor
a, havde Tyngdepunctet været uden Understøttelse, og Muren
maatte være saldcn.
De samme Slutninger kunne vi anvende paa hcldende
Taarne og Taarnspire, af hvilke mange Eremplcr sindes. Eet
af de mærkeligste er Tanrnet i Pisa i Italien, det er 182 ?yot>
h-it og hænger over 16 Fod nd fra Lodlinicn, og dog hal dette
været Tilfældet i 300 Aar, uden at det er nedstyrtet eller har
lidt nogen Skade. To Spire i Bologna hælde ligeledes og