Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
42 Mechanik. Naalen Opheengningspnuctet, og et Lod i en Snoer vil be- stemme Tyngderetningen (S. 9), der gaaer fra Ophcengnings- punctet mod Jordens Midtpunct. Nu vide vi, at Tyugdepunc- tet af Fladen rtvu vil komme lige under Opherngningspunetet, altsaa vil det vcere eet eller andet Sted i Linien rs; denne Linie ville vi afridse paa Fladen. Gjsre vi et Hul t i en anden Kant af Fladen, saa ville vi ligeledes kunne hefte i samme en Naal og et Lod med Snoer og saalcdes erholde endnu en Tyngderetning efter Linien Ui\ i denne Linie maa Tyngdepunktet ogsaa vcere; men da det ikke kan vcere paa to forsijellige Steder, kan det ene være i w eller i Ovcrsijærings- punctet af begge Linier. Den samme Fremgangsmaade kunne vi anvende ved ethvert Legeme, der lader sig flytte; knn, naar Tyngdepunctet falder indenfor Legemets Omfang, bliver det vanskeligt at opridse Tyngderctningerne. Kan Legemet ikke flyttes, og altsaa ikke underkastes denne Undersøgelse, saa kan dets Tyngdepunct kun bestemmes ved Udregning, hvorved vi bor tage Hensyn til Vægt, Tæthed og Beliggenhed af Bestand- delene. Naar vi saalcdes have bestemt Tyngdepunktets Sted, ville vi strap kunne see, om Legemet er sikkert understøttet, eller ei. Tænke vi os en Ruin, som den, der er aftegnet Fig. 19, da maatte den synes at være farlig, og ved ferste Oiekast maatte det ansees umuligt, at den kunde staae; men, hvis ifølge Regning Tyngdepunctet findes at vcere i .v, og Tyngde- retningen bestemmes ved ocy, er det klart, at dersom blot Kalken er sieerk nok til at holde Stenene sammen, vil Mv- ren ikke falde; men, var Linien xy derimod falden udenfor a, havde Tyngdepunctet været uden Understøttelse, og Muren maatte være saldcn. De samme Slutninger kunne vi anvende paa hcldende Taarne og Taarnspire, af hvilke mange Eremplcr sindes. Eet af de mærkeligste er Tanrnet i Pisa i Italien, det er 182 ?yot> h-it og hænger over 16 Fod nd fra Lodlinicn, og dog hal dette været Tilfældet i 300 Aar, uden at det er nedstyrtet eller har lidt nogen Skade. To Spire i Bologna hælde ligeledes og