Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Tyngdepunctet. 41 frembringe ligestore Producter, og altsaa Ligevægt opstaae. (Side 38). Vanskeligheden at bringe smalle Legemer i Ligevægt eller understøtte dem, hidrører fra den Omstændighed, at Tyngdepunc- tet stedse stræber at komme under Understyttelsespunctet. Saa- ledes, hvis a er Tyngdepunktet af det rhomboidalfle Legeme ekml (Fig. 16), og dette er understøttet eller holdes i Lige, vægt i et Punct m, ved at der igjenncm dette er stukken en Stift, vil dette Legeme holdes opreist, saalcenge Tyngdepunctet a just er over Understottelsespunctet m; men, hvis dette Tyng- depunkt rykkes blot det Allermindste til Hoire eller Venstre fra dets Sted a, vil Legemet ikke længere vedligeholde sin opreiste Stilling ekml, men dreie sig om Pnnctet m og sætte sig selv i den Stilling, der er tilkjendegivet ved den prikkede Figur under m, saa at Tyngdepunctet kommer i n, just i Tyngderetningen mo. Af samme Grund vil det være saare vansieligt at bringe Stangen acb Fig. 14 i Ligevægt, saa at den beholder en vandret Stilling, saafremt den har en noget betydelig Tykkelse; thi, naar dens Ender svinge op og ned, vil Tyngdepunctet c ved enhver Svingning flyttes til den Side af Underlaget cl, som er nærmest den dalende Ende; folge- Ugen vil Legemet ophore at være understottet og altsaa falde. For at forebygge denne Ubeqvemmelighcd hos Vægtbjælken, der bruges til Vægtskaaler, og som stedse bor komme i Hvile, naar den er i en vandret Stilling, er Ophængningspunetet altid over Tyngdepunctet. Forestiller Fig. 17 en sædvanlig Vægtbjælke, da er Opheengningspunctet p, og Tyngdepunctet q vil just vcere lige under samme, naar Vægtbjælken er t en vandret Stilling, men ikke, naar den er i nogensomhelst anden Stilling, og derfor vil Vcegtbjælkcn, naar den er ligeligcn betynget paa begge Ender, stedse indtage den vandrette Stilling. Det, som her er fremsat, giver et meget let Middel til at bestemme Beliggenheden af Tyngdepunctet i en plan Flade, der lader |ig bevæge, hvor uregclret sammes Omrids end er. Antage vi saalcdes Fig. ig at vcere en plan Flade, og gsyre et Hul r ved een af dens Ender, øg igjcnnem samme stikke en Raal, saa at Fladen frit kan bevæge sig om r, da bliver