Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
46
Mechanik.
af Kuglen 1 er 5 Gange saa langt fra Pnnctet f nf Vægt,
bjælken, som Midtpunktet af Kuglen 5 er fra samme Punct,
vil Kuglen i, naar den sættes i Bevægelse, bevæge sig 5
Gange saa langt som Kuglen 5; og altsaa ville for begge
samme Momenter fremstaae, og fslgeligcn Ligevægt finde Sted.
Saaledes ville vi indsee, at, skjsndt vi ved en mechanisk Po-
tens kunne vinde Kraft, vil et forholdsmæssigt Tab i Tid finde
Sted; og omvendt, dersom vi ville bringe ved en mechanisk
Potens en hurtigere Bevægelse tilvcie, end den. Kraften selv
har, da tabe vi i Kraft. Eller med andre Ord, dersom en
Vægt hæves til en vis Høide ved en umiddelbar Kraftanven-
delse, og det Samme udrettes siden ved Hjælp af en mechanisk
Potens ved en Tiendedecl af samme Kraft, vil dertil med-
gaae 10 Gange saa megen Tid; og omvendt, dersom vi
ville udrette det Samme lo Gange saa hurtigt, da vil den
mechanists Potens, der anvendes, kræve en lo Gange saa
stor Kraft. Imidlertid vil iscer Tabet af Tid i mange Til-
fælde ikke komme t Betragtning i Sammenligning med Evnen
at udfore en Ting; og, da de Fordele, som de mechaniske
Potenser skaffe Menneskene ved at sætte dem istand til at ud-
fore Gjerninger, som uden hines Hjælp vilde aldeles have lig-
get udenfor deres Virkeevne, ere riberegneligen store, saa ta-
ger man i Almindelighed intet Hensyn til Tabet af Tid, da
dette aldeles ovcrveies ved den store Vinding as Kraft.
Vaegtstangen
er den simpleste af alle mechaniste Potenser og betragtes al-
mindeligen som den forste. — En Vcegtstang er en ubsielig
Stang af hvilkensomhelst Skikkelse, der er indrettet saaledes,
at den kan dreie sig om en Stift eller paa en Kant, hvilken
kaldes dens Hvilepunkt. Lasten, der skal overvindes, er an-
bragt i eet Punct af Vcrgtstangen, Kraften, som overvinder
Lasten, i et andet Punct; og med Hensyn til disse tre Punc,
ters indbyrdes Beliggenhed ere tre forskjellige Arter af Vcegt-
stcenger. Den forste Art, hvor Hvilepunktet er imellem La-
sten og Kraften, kaldes den toarmede Vægtstang, og ved
denne skjelne vi imellem de to serrsiilte Arme, den ene fra