Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Vcegtstangen. 47 Hvllepnnctet til Lasten, som kaldes Lastens Arm, den anden fra Hvilepunktet til Kraften, som kaldes Kraftens Arm. De to andre Arter ere eenarmede Vægrstænger, idet Lastens og Kraftens Puncter ligge paa een Side af Hvllepnnctet, og La- stens og Kraftens Arm saaledes falde sammen; den ene Art er Bærevægtstangen, hvor Lasten ligger imellem Hvllepnnctet og Kraften, den anden Art Rastevægrstangen, hvor Kraften ligger imellem Hvllepnnctet og Lasten. Ved alle Vægtstænger vil Kraftvindingen staae i Forhold til hvormange Gange Kraf- tens Arm er ftørre end Lastens. Er Kraftens Arm kortere end Lastens, faa vil et Tab af Kraft finde Sted, hvilket stedse er Tilfældet med Kasievægtstangen, men da vil i Stedet derfor en Vinding af Tid opstaae, i Forhold til hvormange Gange Lastens Arm er stsrre end Kraftens. Tavle III. Fig. 25 er en koarmet Vægtstang, fremstillet i een af dens almindeligste Anvendelser, nemlig til at hæve en Byrde eller en Steen cl. Naar den brnges saaledes, kaldes den almindcligen en Løftestang, et Brcekkcjcrn, et Kobeen eller en Haandspage. Den hele Stang ef er en toarmet Vægt- stang, Stenen eller Underlaget g er HvilepUNttet, om hvilket den dreier sig; folgeligen fra g til f, hvor Kraften er an- bragt, er Kraftens Arm, fra g til e er Lastens 2lrm. Den Krast, som vindes ved denne Vægtstang, udtrykkes ved det Antal Gange, som ge eller Lastens Arm indeholdes i fg eller Kraftens Arm. Paa Tegningen er saaledes fg det Dobbelte af eg; Kraftvindingen kan altsaa udtrykkes ved 2; eller, hvad Lasten end er, vil denne i Punctet,/’ blot synes at veie det Halve. Nykkedes Hvllepnnctet g nærmere til e, fa a at f. Ex. gf var 20 Gange eg, saa vilde en 20-fold Kraft vcerc vun- den, eller cl vilde loftes fra Pnnctet f med A af dens virker lige Vægt. I dette Tilfælde maatte imidlertid f trykkes 20 Gange saa langt ned, som e stnlde hæve sig, og derfor vilde d faae cn blot gandsie ringe Bevægelse. Ifølge samme Regel vil, ligesom Kraftvindingen i / til- tager , naar Hvllepnnctet g flyttes henimod Lasten, den af- tage, naar g flyttes mod /. Antage vi saaledes, at g just ligger lige imellem e og f, eller at Kraftens og Lasrens Arm