Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Vcegtstangen.
47
Hvllepnnctet til Lasten, som kaldes Lastens Arm, den anden
fra Hvilepunktet til Kraften, som kaldes Kraftens Arm. De
to andre Arter ere eenarmede Vægrstænger, idet Lastens og
Kraftens Puncter ligge paa een Side af Hvllepnnctet, og La-
stens og Kraftens Arm saaledes falde sammen; den ene Art
er Bærevægtstangen, hvor Lasten ligger imellem Hvllepnnctet
og Kraften, den anden Art Rastevægrstangen, hvor Kraften
ligger imellem Hvllepnnctet og Lasten. Ved alle Vægtstænger
vil Kraftvindingen staae i Forhold til hvormange Gange Kraf-
tens Arm er ftørre end Lastens. Er Kraftens Arm kortere
end Lastens, faa vil et Tab af Kraft finde Sted, hvilket stedse
er Tilfældet med Kasievægtstangen, men da vil i Stedet derfor
en Vinding af Tid opstaae, i Forhold til hvormange Gange
Lastens Arm er stsrre end Kraftens.
Tavle III. Fig. 25 er en koarmet Vægtstang, fremstillet i
een af dens almindeligste Anvendelser, nemlig til at hæve en
Byrde eller en Steen cl. Naar den brnges saaledes, kaldes
den almindcligen en Løftestang, et Brcekkcjcrn, et Kobeen eller
en Haandspage. Den hele Stang ef er en toarmet Vægt-
stang, Stenen eller Underlaget g er HvilepUNttet, om hvilket
den dreier sig; folgeligen fra g til f, hvor Kraften er an-
bragt, er Kraftens Arm, fra g til e er Lastens 2lrm. Den
Krast, som vindes ved denne Vægtstang, udtrykkes ved det
Antal Gange, som ge eller Lastens Arm indeholdes i fg eller
Kraftens Arm. Paa Tegningen er saaledes fg det Dobbelte
af eg; Kraftvindingen kan altsaa udtrykkes ved 2; eller, hvad
Lasten end er, vil denne i Punctet,/’ blot synes at veie det
Halve. Nykkedes Hvllepnnctet g nærmere til e, fa a at f. Ex.
gf var 20 Gange eg, saa vilde en 20-fold Kraft vcerc vun-
den, eller cl vilde loftes fra Pnnctet f med A af dens virker
lige Vægt. I dette Tilfælde maatte imidlertid f trykkes 20
Gange saa langt ned, som e stnlde hæve sig, og derfor vilde
d faae cn blot gandsie ringe Bevægelse.
Ifølge samme Regel vil, ligesom Kraftvindingen i / til-
tager , naar Hvllepnnctet g flyttes henimod Lasten, den af-
tage, naar g flyttes mod /. Antage vi saaledes, at g just
ligger lige imellem e og f, eller at Kraftens og Lasrens Arm