Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

48 Mechanik. just ere ligestore, saa vindes aldeles ingen Kraft i /; thi hvil- kcnsomhelst Vægt vi end anbringe i e, vil en lignende Kraft vorde nødvendig if for at bevæge Hirn; og da bande e og j ved deres Bevægelse danne ligestore Cirkelbuer eller i lige Tider gjennemlobe ligestore Veie, saa kan ingen Kraft vindes, thi dette vilde just være imod Bevægelsens Love. Ja, dersom Hvileprmctet g antages flyttet nærmere / end e, vil e ved Bevægelsen om g gjennemlobe et stsrre Rum end f, og fyl- geligen, da Momenterne sinlle vcere ligesrore, vil Lasten d virke med et forøget Tryk i /, eller if maa anvendes en større Kraft for at holde Ligevægt med Lasten d. Ved en saadan Indretning indsees, at ingen Krafcvinding finder Sted; men, da Vægtstangens Hensigt i Almindelighed er denne, saa kaldes den kortere Arm, nu gf, som ostest Lastens Arm og den læn- gere Arm Kraftens Arm. Nu indste vi, at den er den samme Vcegtstang som forhen, men endevendt. Idet vi tale om Kraften og Vægtstænger af hvilkensom, helst Art, maae vi lcegge Meerke til, at de maae betragtes som om de vare uden Vægt, og, naar vi ville anstille uoiagtige Forsøg med samme, maa Vægten af deres Dele noiagtigen bringes til at ophæve hverandre, da det ellers vilde have Indflydelse paa Resultatet. Saaledes, hvis Stangen ef F,'g. 25 allevegne havde lige Tykkelse, er det klart, at der just vilde blive dobbelt saa megen Vægt i Armen gf, som i den kortere eg, og dette Oversiud af Materie vilde give Enden ef Ovcr- vcegt og trykke den ned og saaledes synes at forøge og hjælpe Kraften. Man forekommer denne Vansielighed ved, under den mathematiste Undersøgelse, at betragte hele Stangen ef som uden Vægt, og nnder Udførelsen eller ved Forfog at hænge en Vægt paa den kortere Arm eg, eller ogsaa blot gjøre den kortere Arm saa meget tykkere, at Ligevægten imellem begge Arme just finder Sted, naar Vægtstangen er i Virksomhed. Af ovensraacnde Beskrivelse vil det indsees, at ei blot alle Slags Såre og Teengcr, der virke om en Skrue eller Navle, ere toarmede Veegtstænger, men at ogsaa Skaalvcegten og Bismcren, ved hvilken sidste forsijellig Vægt veies med en eneste uforandret Vægt, ere af samme Art. Skaalvcegten er