Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Virgtstangen. 49 et Instrument saa almindcligcn trugt, at det vel fortjener cn nærmere Betragtning. Ihvorvel den er en Vcegtstang, er den i ingen Henseende bestemt at bære en mechanist Potens, men dens Hensigt er ene paa det Nøjagtigste at angive, øm lige Vcegt er hængt paa begge Ender af samme, eller lagt i Skaglerne, som almindeligen etc hængte paa Endepuncterne. I Overcensstemmelse med hvad, der er anført ved Forklarin, gen af det andet Tilfælde af Fig. 25, hvor nemlig HvilepUnctet ligger just lige imellem e og f, ville vi slutte, at Let er al- deles nødvendigt, at Hvilepunctet eller Stiften, hvorpaa Vcegt- bjælken hviler eller om hvilken den dreier sig, jnst er halvveis imellem begge Enderne, hvorpaa Skaalernc hænge. Thi, er den ene Arm af Vægtbjælken længere end den anden, vil hun have en Overhaand nf Kraft over denne, og folgeligen, end- skjondt Vægtbjælken kan være i Ligevægt og synes rigtig, naar begge Skaglerne cre ulige tunge, saa at de frembringe de til Ligevægten nødvendige ligcstore Momenter, vil Ligevægten dog, saasnart lige Tyngder lægges i Skaalernc, ophpre, og fccit Tyngde, der hænger paa den længste Arm, faae Overvægten. For derfor at prove cn Skaalvcegts Godhed, bor Skaglerne fyrst tages af, og derpaa bor undersoges, om Vægtbjælken selv holder Ligevægt; nu hænges Skaalernc paa, øg derpaa atter om- vendt, saa at hver Skaal hænger paa den Ende, der er mod- sat den, som den forst var paahcengt; lige Tyngder lægges da i begge Skaaler, og disse ombyttes atter; beholder Vægtbjæl- ken under alle disse Forandringer sin vandrette Stilling ufor- andret, saa kan man antage, at den er godt og noiagtigt ud- arbejdet. Tappen esser Hvilepunctet p Fig. 17, om hvilket Vægtbjælken dreier sig, bsr vcere nedentil skarp som cn Knivs- odde og af vel hærdet Staal, ligesom ogsaa det Indre- af den Ring, eller Panden, hvori den vugger, hvilken endnu bedre udfores med Agat; herved bringes Hvilestedet til at vcere en fiin Linie, og Rivningen gjyrcs saaledcs saa liden som muligt. Ved Vcegtbjcelker, der skulle anvendes til snare fine Afveinin- ger, maae Tapperne af Vcegtbjeelken eller HvilcpUnctet ikke ligge altfor hsit over TyngdcpUnctet, da VoegtbjLlken derved vilde tabe Bevægelighed; derimod fte vi, qt ved grove Pak- (4)