Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Veegtstangen. 51 Antag saaledcs, at Krogen boredes over Punctet h til den fik den i Tegningen med Prikker antydede Stilling, og, at det hele Jnstrnmcnt vendtes saaledcs om, at ikke længere 7, tncn p blev Hanken, hvorpaa Instrumentet cr ophængt; saa vil l nu blive den ubrugte Hank, og det, der skulde veies, maatte stedse endnu hænges paa g; man forlader saaledcs det gamle Hvilepnnct k og faaer et nyt r, Vægten o faner Stil- nngcn foroven og det hele Instrument viser sig nu som Teq? niugen, naar den var vendt om. Da nn r er saare ncer ved n, saa er Lastens Arm betydeligen forkortet, medens Kraftens Arm er bleven forlænget, og folgeligen er Virkningen af Væg- ten o bleven betydeligen forøget, hvilket tilkjendcgives ved den Række Tal, som findes nedenunder, og som tilkendegiver Lispund. For at anstille Forsøg med Vægtstangen er cn retlinet Vægtbjælke af Metal eller Trcee, som er deelt i lige Dele, det hensigtsmæssigste Redskab; en saadan er afbildet Fig. 27, .st er Vægtbjælken, sour holdes opret af Stagen v. Hærrges to l'ge Tyngder u og ev i lige Afstande fra Hvilepnnctet, saa ville de holde hinanden i Ligevægt og ville, naar Veegtstangen svin,- ger lidet om Midtpunktet, bevæge sig begge ligemcget; men tage vi ev bort, og istedetfor samme hænge en Vægt y, 6 Gange saa stor sorn /e, men 6 Gange nærmere, da ville u og y atter holde Ligevægt; thi v bevæger sig ikkun £ af det, som tL bevæger sig. Saaledcs indste vi, at Kraftvindingen ved Veegtstangen vel kan vcere saare stor, men at ved den for- maae vi kun at frembringe en liden Bevægelse, og saaledcs indskrænkes tildeels dens Anvendelighed. Fig. 28 viser det samme Nedsiab, indrettet til at vise Be- siaffenheden af den eenarmede Vægtstang og det af Lære- vægtstangen, da Lasten er imellem Hvilepnnctet og Kraften; a er Hvilepnnctet, b Vægten eller Lasken, der skal hæves eller overvindes, og c det Sted, hvor Kraften er anbragt, . der i dette Tilfælde cr fremstillet som cn Vægt, der cr birnden til cn Snoer, som gaaer over Tridsen e (hvilken, som siden vises, aldeles ikke forandrer cl’é Virkning, men blot dens Retning), og som ender sig i et Wen ved e. Det er formedelst denne (4*)