Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Veegtstangen.
51
Antag saaledcs, at Krogen boredes over Punctet h til den
fik den i Tegningen med Prikker antydede Stilling, og, at
det hele Jnstrnmcnt vendtes saaledcs om, at ikke længere 7,
tncn p blev Hanken, hvorpaa Instrumentet cr ophængt; saa
vil l nu blive den ubrugte Hank, og det, der skulde veies,
maatte stedse endnu hænges paa g; man forlader saaledcs det
gamle Hvilepnnct k og faaer et nyt r, Vægten o faner Stil-
nngcn foroven og det hele Instrument viser sig nu som Teq?
niugen, naar den var vendt om. Da nn r er saare ncer ved
n, saa er Lastens Arm betydeligen forkortet, medens Kraftens
Arm er bleven forlænget, og folgeligen er Virkningen af Væg-
ten o bleven betydeligen forøget, hvilket tilkjendcgives ved den
Række Tal, som findes nedenunder, og som tilkendegiver
Lispund.
For at anstille Forsøg med Vægtstangen er cn retlinet
Vægtbjælke af Metal eller Trcee, som er deelt i lige Dele, det
hensigtsmæssigste Redskab; en saadan er afbildet Fig. 27, .st
er Vægtbjælken, sour holdes opret af Stagen v. Hærrges to
l'ge Tyngder u og ev i lige Afstande fra Hvilepnnctet, saa ville
de holde hinanden i Ligevægt og ville, naar Veegtstangen svin,-
ger lidet om Midtpunktet, bevæge sig begge ligemcget; men
tage vi ev bort, og istedetfor samme hænge en Vægt y, 6
Gange saa stor sorn /e, men 6 Gange nærmere, da ville u og
y atter holde Ligevægt; thi v bevæger sig ikkun £ af det, som
tL bevæger sig. Saaledcs indste vi, at Kraftvindingen ved
Veegtstangen vel kan vcere saare stor, men at ved den for-
maae vi kun at frembringe en liden Bevægelse, og saaledcs
indskrænkes tildeels dens Anvendelighed.
Fig. 28 viser det samme Nedsiab, indrettet til at vise Be-
siaffenheden af den eenarmede Vægtstang og det af Lære-
vægtstangen, da Lasten er imellem Hvilepnnctet og Kraften;
a er Hvilepnnctet, b Vægten eller Lasken, der skal hæves eller
overvindes, og c det Sted, hvor Kraften er anbragt, . der
i dette Tilfælde cr fremstillet som cn Vægt, der cr birnden til
cn Snoer, som gaaer over Tridsen e (hvilken, som siden vises,
aldeles ikke forandrer cl’é Virkning, men blot dens Retning),
og som ender sig i et Wen ved e. Det er formedelst denne
(4*)