Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

52 Mechanik. Indretning rtf de forsijellige Dele klart, at, saafrcmt Vægten b siydes tæt hen til c, vil den udøve sin hele Tyngdekraft paa Snoren og kan ene holdes oppe ved at gjore Vægten d Ugesaa stor som Vægten 6. I dette Tilfælde vindes altsaa ingen Kraft. Skydes b tæt hen ti! a, eller anbringes i a selv, ra er det ligeledes klart, nt Hvilepunktet vil bære hele b*6 Vcegt, og følgeligen c aldeles ikke trænge til nogen Kraft; altsaa ved at flytte b fra a imod c vil dens Virkning paa c stedse tiltage, og det desto nicer, jo nærmere den kommer c; men i enhver Stilling, undtagen just i c, vil Vægten b bce, res af en mindre Kraft end dens egen Tyngde, og saalcdes vil en Kraftvinding finde Sted. ) Figuren er b forestillet som halvvcis imellem a og c, og derfor vil dens halve Vægt bceres i Hvilepunktet a, den øvrige Halvdeel holdes i Lige, y(Cgt af Kraften i c; følgeliget, er ved en saadan Indretning Kraftvindingen dobbelt, eller med den halve Kraft eller Vægt r d opvcics Lasten v. Ved denne Va-gtsiang er fra c eller tet, hvor Kraften er anbragt, til Hvilepnnctet a Kraftens Ann, fra Hvilepunctet til Lasten Lastens Arm; Kraftvindin, gen findes ved denne Vægtstang, ligesom ved den toarmcde Vægtstang, ved at dividere Lastens Arm i Kraftens Arm, eller Kraften findes ved folgende Regula,Detxt Stykke: Kraftens Arm — Last — Lastens Arm? Svaret bliver: Kraften. Utallige Erempler haves paa Anvendelsen af denne Vægt- stang; saaledes er den faste Brødkniv, der dreier sig om en Navle, som er befæstet paa en Bcenk, en saadan; to Karle, der bære en Byrde paa een eller flere Stænger, f. Ex. et ØUræc eller en Bcerestocl kunne sammenlignes hermed, nnav vi ansee den ene af Dragerne, enten den forreste eller bagc- ste, som Hvilepunctet og den anden som Kraften; er Lasten Uge midt imellem begge Dragere, da have begge ligcmegct at bære, men i andre Tilfælde vil den Mand, der er Byrden nærmest, være mecst belæsset. Det Samme er Tilfældet med en fiirhjulet Vogn, og fslgeligcn, dersom Hjulene ere ligestore og Vognen paa en vandret Vei, da bor Lasten anbringes lige »mellem Hjulene, da den faa trykker lige paa dem alle. En D-r