Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Vcegtstangen. 53 paa sine Hcengfler og en Hjulbor ere andre Clttmpler paa Anvendelsen af denne Vægtstang. Det andet Slags eenarmede Vcegtstang eller ^aftevægt- stangen, hvor Kraften er imellem Hvilepunetet og Lasten, medfyrer ingen Kraftvinding, eftersom Lastens Arm her stedse er større end Kraftens, og saaledes tabes ved den stedse Kraft. Dersom i Fig. 28 Kraften og Lasten tænkes at bytte Plads, da vil denne Figur forestille en saadan Vægtstang; thi nn vil b blive den Krast, som er anbragt imellem Hvilepunktet a og Lasten i c. Ville vi nu hæve Lasten i c, saa vilde i dette Punct behoves en Kraft, just ligcsaa stor som Lasten, og, jo nærmere Kraften rykkes a, desto mere maa den forsges for at kunne opveie Lasten i c; altsaa tabes her stedse Kraft. De almindeligste Exempler af Anvendelsen af Kastevægt- stangen ere de sædvanlige Tænger, en lang Stige, der reises imod cn Muur o. s. v. Dog det, der iscer giver den Vig- tighed er, at alle Menneskers og Dyrs Legemer ere dannede i Overeensstemmelse med den; her ere nemlig Benene Vægt- stangen og Ledemodene Hvilepunktet. Musikerne, der give Lemmerne Bevægelse eller frembringe Kraften, ligge tæt ved og virke ncer Ledemodene, medens Virkningen frembringes ved Enden af Lemmerne. Folgen heraf er, at, ihvorvel Musilerne nodvendigviis maae udove stor Sammentrceknings-Kraft for ved Endepunkterne at frembringe Virkning, vil dog derved paa- folge i Bevægelsen cn Hurtighed, som ved andre Midler ikke let kunde erholdes. Vægtstænger kunde forenes enten ! den Hensigt at forøge deres Krast, eller forskaffe en større Bevægelse. Saaledes vi- ser Fig. 29 cn Sammensætning af toarmede Vægtstænger: den forste Vcegtstang e har Kraftens og Lastens Arm i For- holdet 2 til 1 og formindsker altsaa /'s Vægt til det Halve i Pnnctct g, h er cn lignende Vcegtstang, forbunden med e ved cn Kjcede imellem Puncterne g og i, ved denne bliver den i g halverede Last atter halveret, og virker saaledes i k ikkun med | af Vægten i f, L er cn treble Nægtslang, stillet og af- dcclt som de forrige, hvorved Lasten i k aller bliver halveret, og bringes saaledes i ni til i af hvad, den var i /; cn lig-