Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

56 Mechanik. ville Virkningerne blive de samme, naar vi blot henfsre den Vægtstang, som cr os givet, til en anden, paa hvis Arme Last og Kraft virke lodret. Vi ville saalcdes antage, at vi have Vinkelvægtstangen acb (Fig. 33), hvis Arme ere ae øg eb, og som ere betyngede med de to Lodder l og k, men som for- medelst Trisserne d og e (der ligesom forhen Side 51 ene sorandrc Retningen, ci Vægten af Z og 1), virke lodret paa Voegtstangsarmene ae og bo. Vi indsee nu, at for denne Vinkelvægtstang gjcelder nsiagtigen det Samme som for den lige Vægtstang, eller Alt, hvad der er sagt ovenfor om Frg. 15 i Almindelighed. Tænke vi os nemlig, at Vcegtstangen be« vergebe sig om Hvilepnnctct c blot gandste lidet, saa at den fik Stillingen fog, saa indsee vi, at den Vei, som Lasten l £°c gjennemlsbet, eller af, maa forholde sig til den, som Kraf- ten k har gjennemlobct, eller gb, som ac til cg eller som Vægtstangsarmene, eftersom af og gb ere smaae Cirkelbuer, Lesirevne med Radierne ac og cg. Men skulle Momenterne nu være ligcstore, saa maa Lasten Z være saa mange Gange siorre end Kraften k, som den Vei, Kraften gjennemlsber, eller Kraftens Arm cb, er storre end den Vei, Lasten gjen- nemlsber, eller Lastens Arm ac. Hvis altsaa blot Last og Kraft virke begge lodret, saa indsee vi, at de samme Love for Ligevægt gjalde ved Vinkelvægtstangen, som forhen vistes ved den lige Vægtstang. Virke to Kræfter l og k (Fig. 34) paa en lige Vægt, stang ab, men efter de siraae Retninger ad og be, der brin- ges ligeledes tilveie ved Tridsernr d og e, saa indsee vi, at det vilde være ligegyldigt, i hvilket Punct of ad og be Lodderne l øg k virkede, forudsat, at blot Retningerne bleve de samme. Fælde vi altsaa fra Hvilepunctet de to lodrette Linier cf og cg, have vi, hvis vi forestille os at l og k virke fra Puncterne / og g, istedetfor den lige Vwgtstang ab, Vinkelvægtstan- gen f cg, paa hvilken Kræfterne virke lodret. Vi have altsaa denne almindelige Regel for sijcevtvirkende Kræfter, at vi dan- ne eller tænke os dannet en Vcegtstang ved at fælde fra Hvi, lepunctet lodrette Linier paa Kræfternes Retninger; og saa mange Gange som den saaledes fundne Kraftens ?(vm cg er