Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Vcegtstangen. . 57 større end Lastens 2lrm fc, saa mange Gange skal Lasten vgsaa være større end Kraften, naar Ligevægt sial finde Sted. Vinkelvægtstangcn kan anvendes som Vcicredstab. Tænke vi øs, at den ligearmcde Vinkelvcegtstang stv Fig. 35, er be- tynget med de to ligestore Tyngder s og v, der virke lodret i Retningerne sy og vz, saa vil Ligevægt finde Sted, eftersom de to virkende Arme at og tb, som findes ved at fælde fra t de to lodrette Linier at og tb paa de forlængede Retninger sy og vz, ere ligestore. Men tænke vi 06, at stv dreier sig om t, saa at den faaer Stillingen nip, saa ere de virkende Arme td og te, altsaa maa Vægten n nu være saa mange Gange (tørre end p, som te er større end dt. Betynge vi Armen tv stedse med samme Vægt, men hænge derimod forsijellig Vægt paa st, saa indsee vi, at den foranderlige Vægts Størrelse ta? Ler sig bestemme ved Stillingen af Vcegtstangcn, og at altsaa, hvis vi lade tv løbe hcnad en Cirkelbue, saa kunne vi ved dennes Inddelinger sirive den tilsvarende Størrelse af den Vægt, som er hængt paa st. Den næste mechanists Potens er Spillet, som bestaacr af to ligelsbende Hjul, Tridser, Valser eller Ski- ver, der have en fælleds Arel, saalcdes som det vises i Fig. 36, hvor eo er den fælleds Axel, hvorom det Hele dreier sig, f er en Valse og g en større Skive paa samme, i dette Til, fælde kaldes g Hjulet og f Arlen, ihvorvel ee er den egent, lige Omdreinings-Axel, og famine Benævnelser sinde Sted, hvad Forhold end f staaer i til g, med mindre den bliver sisrre end samme, da Benævnelserne saa blive omvendte. Spillet kaldes derfor ogsaa almindeligt, ester disse dets vcescnt- lige Dele, hjulet paa sin Axel. Under Brugen af Spillet anbringes Kraften paa Randen af Hjulet og Lasten paa Axlcn, og den Fordeel, som vindes, er som Hjulets Tvcerlinie til Arlens. Hvis derfor et Toug eller en Snoer er rallet om g og en anden om f i modsat Retning, ville vi ved at sænke Vægten h afrulle Snoren, og herved dreie g øg med denne /, hvilket vil bringe Lasten i til at stige; dersom f nu f. Er.